Den danske stats aftale om udvinding af olie i Nordsøen vækker mindelser om noget, man ellers kun ser i Afrika.
Det mener lektor i energiret på Københavns Universitet, Anita Rønne.
Usædvanlig klausul
Hun henviser til, at skatteyderne ifølge aftalen skal betale kompensation til oliefirmaerne, hvis staten vælger at ændre aftalen - der løber frem til 2042 - sådan som regeringen nu lægger op til.
- Det er meget usædvanligt i den vestlige verden, at der laves sådan en stabilitetsklausul. Det er noget, man normalt kun ser i meget ustabile lande som eksempelvis i Afrika, siger Anita Rønne.
- I den vestlige verden betragter man normalt de enkelte lande som så stabile, at man ikke laver den slags kompensationsklausuler, som den danske stat har gjort her, forklarer hun.
Taber milliarder
Den Radikale klimaminister Martin Lidegaard ønsker at give Nordsø-aftalen "et serviceeftersyn".
Det sker efter, at miljøtænketanken Concito - som han selv for nylig var formand for - har regnet sig frem til, at staten taber 10 milliarder kroner om året på den nuværende aftale.
Tom kasse er ikke nok
Ifølge Anita Rønne skal regeringens såkaldte serviceeftersyn dog påvise væsentlige forandringer, hvis der skal ændres i kontrakten.
- Udgangspunkter for aftaler er jo, at de bliver overholdt. Og der skal meget til, før man kan gå ind og ændre i forudsætningerne. Det er for eksempel ikke bare nok, at der er økonomisk krise og at statskassen derfor fattes penge, lyder vurderingen fra Anita Rønne.
/ritzau/