58 vidner har indtil videre taget plads i vidneskranken i Minkkommissionens lokale i Retten på Frederiksberg.
Her har de givet hver deres forklaring af, hvad der skete i de afgørende uger, dage og timer, hvor regeringen besluttede at aflive alle mink. En beslutning, viste det sig, der var ikke lovhjemmel til.
Derfor skal kommissionen udrede, hvad der skete.
Efter statsminister Mette Frederiksen afgav sin forklaring i sidste uge, har de mest centrale vidner været afhørt.
Der tegner sig derfor et klart billede af, hvor de afgørende punkter i sagen er.
DR Nyheder har fået en række eksperter til at vurdere, hvad der er sagens væsentligste nedslag.
Mødet i regeringens koordinationsudvalg
Helt centralt står mødet i regeringens koordinationsudvalg. Det blev afholdt den 3. november 2020. Mødet var virtuelt og startede klokken 21.30.
14 vidner, der var med, har forklaret, hvordan de oplevede mødet.
I grove træk fortæller de samme historie:
Mødet var præget af stor alvor.
De var under pres, fordi mutationen skulle meldes ind til internationale sundhedsmyndigheder og frygtede, at Danmarks eksport kunne komme i fare.
Beslutningen om at aflive alle mink var resultatet af en fælles drøftelse. Mette Frederiksen spurgte flere gange ind til, om det var nødvendigt. Magnus Heunicke sagde med henvisning til risikovurderingen fra SSI, at det var nødvendigt. Der blev ikke talt om lovhjemmel i forhold til aflivning.
Det blev eksplicit sagt, at der ikke var tale om en nedlukning af erhvervet.
De sidste bilag kom få minutter før mødestart. Mødedeltagerne læste ikke bilagene. Mette Frederiksen overvejede ikke at tage en læsepause, så bilagene kunne blive læst.
Beslutningen blev, at alle mink skulle aflives. Bilagene indeholder advarsler om, at en dvalemodel og nedlukning af erhvervet ville kræve lovhjemmel.
- Det er på det møde, der bliver truffet en beslutning, og det er der, at nogen først og fremmest kunne have rakt en finger i vejret og sagt, at lovgivningen ikke var på plads, forklarer Jørgen Albæk Jensen, professor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet
Frederik Waage, professor i forfatningsret på Syddansk Universitet, siger, at der indtil videre ikke er kommet noget frem, der viser, at ministrene bevidst handlede uden lovhjemmel. Det handler derfor om, hvorvidt der er handlet groft uagtsomt.
- Det bliver en afgørende vurdering, om man iværksatte noget for hastigt. Hvorfor tog man ikke en læsepause og læste bilagene eller læste bilagene dagen efter pressemødet? Men har regeringen handlet groft uagtsomt på den baggrund? Det er ikke nok til en rigsretssag, at det er simpelt uagtsomt, siger Frederik Waage.
Mette Frederiksen sagde under sin afhøring, at koordinationsudvalget er et politisk udvalg, som ikke har en juridisk beslutningskraft.
- Det er den enkelte ressortminister, der træffer beslutningen. Rent retligt kan udvalget ikke træffe en beslutning, sagde Mette Frederiksen.
Men det er ifølge Jørgen Albæk Jensen ikke afgørende.
- Om det var en formel, juridisk beslutning eller ej, er ikke det afgørende. En minister kan også have et ansvar, hvis vedkommende har været medvirkende til at træffe en beslutning, der ikke var hjemmel til.
- Alt tyder på, at statsministeren ikke var bekendt med den manglende hjemmel. Så spørgsmålet for kommissionen er: Hvor stor er graden af uagtsomhed?, siger Jørgen Albæk Jensen.
Pressemødet
Klokken var 16 den 4. november, da Mette Frederiksen bød velkommen til pressemøde. Det foregik virtuelt. En coronasmittet Nick Hækkerup havde sendt mange i isolation.
På pressemødet sagde Mette Frederiksen, at alle mink, også avlsdyr, skulle aflives.
Afhøringer har vist, at der i Fødevareministeriet og Justitsministeriet på samme tid var heftig aktivitet for at afklare, om det var lovhjemmel til det, som Mette Frederiksen stod og sagde på pressemødet.
Minkavler Morten Vinther fra Hobro så pressemødet og var ikke i tvivl om, hvad det betød for ham. Hans mink var ikke smittede, og hans farm lå heller ikke i en risikozone.
- Når landets statsminister med flere ministre og embedsfolk bag sig siger, vi skal slå alle dyr ihjel også avlsdyr, så gør vi selvfølgelig det, vi bliver bedt om, siger han i denne artikel.
Han begyndte aflivningen næste morgen klokken 7.
Justitsministeriet har tidligere lavet en notits, der kom frem til, at udtalelser på pressemøder ikke er bindende over for borgerne.
Helt så simpelt mener Frederik Waage ikke, det er.
- Når Mette Frederiksen melder noget ud, så har det en betydning, siger Waage.
Han peger på, at Rigsrettens dom over Inger Støjberg kan spille ind i vurderingen. Her endte en pressemeddelelse med at have stor betydning.
- Inger Støjberg-sagen har vist, at en pressemeddelelse kan være bindende. Den blev godt nok sendt videre ned i systemet separat med, at den blev givet til pressen. Men pressemødet var grundlaget for, at der blev handlet uden lovhjemmel, siger Waage.
Den manglende lovhjemmel
Den 5. november ved middagstid stod det klart, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink. Forud var gået en diskussion mellem Fødevarestyrelsen, Fødevareministeriet og Justitsministeriet. Enden blev, at Justitsministeriet ikke ville tilsidesætte vurderingen fra Fødevarestyrelsen om, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink.
Hvornår den manglende lovhjemmel gik op for ministre og departementschefer er et punkt, hvor forklaringerne i Minkkommissionen strider mod hinanden.
Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen siger, de først fik besked søndag den 8. november. Det var samme dag, hvor Folketinget blev orienteret, og sagen kom frem i pressen.
Mogens Jensen siger, at han fik besked den 7. november. Sidste år skrev han dog en sms til Mette Frederiksen, hvor hans første indskydelse var, at han fik besked den 5. november.
Departementschef i Fødevareministeriet Henrik Studsgaard har sagt, at det stod klart for ham om aftenen den 4. november.
Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, siger, han først fik besked den 8. november. Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen har dog forklaret, at hun gav Legarth besked den 5. november. Legarth husker en samtale, men ikke at han fik information om, at der ikke var lovhjemmel til aflivning af mink.
Selv om datoerne ligger tæt, er det bestemt ikke ligegyldigt.
- Ét er at træffe en ulovlig beslutning, men noget andet og afgørende er, hvornår ministrene blev klar over den manglende hjemmel, siger Jesper Olsen, der er formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor i offentlig ret på Københavns Universitet.
Frederik Waage er enig.
- Datoerne er afgørende i forhold til spørgsmålet om fortsæt. Hvis nogen tidligt i forløbet blev gjort bekendt med, at man handlede uden lovhjemmel, så ville det påhvile dem at stoppe det. Det er meget mere alvorligt at handle forsætligt, siger Waage.
Den 6. november begyndte politiet at ringe rundt til de minkavlere, hvor det siden viste sig, at der manglede hjemmel til aflivning. Den 6. november sendte Fødevarestyrelsen også et brev til minkavlerne, der blev opfattet som et påbud om at aflive.
- Det er både interessant i forhold til brevet til avlerne den 6. og de action card, der bliver udformet. Det er der, der er en pligt til at stoppe instruksen om at slå alle mink ihjel, indtil det hjemmelsmæssige grundlag er på plads, siger Jesper Olsen.
Blev den ulovlige ordre iværksat
Under afhøringerne er det kommet frem, at myndighederne ikke gennemtvang aflivninger i zone 3, hvor der manglede lovhjemmel.
Da afdelingschef Tejs Binderup fra Fødevareministeriet under sin afhøring blev spurgt, hvorfor han ikke stoppede indsatsen, når han vidste, der ikke var lovhjemmel, svarede han, at den ikke var sat i gang.
Flere bisiddere har også brugt det som argument for, at den ulovlige ordre ikke blev gennemført. Den køber juraprofessorerne dog ikke.
- Da Mette Frederiksen meldte det ud på pressemødet, var det opfattelsen, at alle mink skulle aflives. Nogen gik i gang med at aflive på baggrund af pressemødet. Man lavede action cards, og politiet ringede til minkavlere. Det kritisable er, at der bliver handlet ulovligt, ikke hvor mange det rammer. Realiteten er, at man handler uden lovhjemmel, siger Waage og drager en sammenligning til rigsretssagen.
- Inger Støjberg bliver dømt for at adskille ganske få par, siger han.
Jørgen Albæk Jensen mener heller ikke, at det bliver afgørende, om der blev aflivet mink uden lovhjemmel.
- Det er principielt set korrekt, at der tilsyneladende ikke blev aflivet én mink uden lovhjemmel. Men avlerne aflivede, fordi de troede, at de skulle gøre det efter pressemødet, og fordi de forventede at få en bonus for det, siger han.
Manglede der overhovedet lovhjemmel?
Minkkommissionen arbejder ud fra et såkaldt kommissorium. Her bliver det beskrevet, hvad der skal undersøges. Et element er at finde ud, om der rent faktisk manglede lovhjemmel til at aflive mink, som Fødevareministeriet kom frem til, og som Justitsministeriet blåstemplede.
Undervejs har bisidderne for blandt andre Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen lavet et notat, hvor de sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet mangler hjemmel, eller om lov af hold dyr kunne bruges til at kræve alle mink aflivet.
Under sin afhøring ville Mette Frederiksen ikke forholde sig til det, og hendes bisidder Lars Kjeldsen brød ind og sagde, at notat var sendt fra bisidderne, ikke fra Statsministeriet.
- Det er en mærkelig situation, regeringen har sat sig i med bisiddernes notat. Granskningskommissionen skal undersøge, om der var den fornødne lovhjemmel, og det giver god mening, at man forsyner dem med oplysninger om, hvad der taler for, at der kunne være lovhjemmel. Men hvorfor kommer de oplysninger fra statsministerens personlige og private advokat? Hvorfor kommer de ikke fra Justitsministeriet?, siger Frederik Waage.