Under coronapandemien har regeringen haft som mål at holde smitten ude fra plejehjem for at beskytte beboerne mod et alvorligt forløb med coronavirus.
Det er ikke lykkedes. 923 plejehjemsbeboere er ifølge Statens Serum Institut døde af eller med coronavirus i Danmark. Det svarer til 39 procent af alle danske covid-19-dødsfald.
Samtidig har 400 ud af landets godt 900 plejehjem haft mindst et tilfælde af coronavirus.
Det er en af grundene til, at en ny undersøgelse nu skal se på, hvordan myndighederne har tacklet corona-epidemien i ældreplejen. Det er et flertal i Folketinget i dag blevet enige om.
Flertallet består af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og løsgængeren Susanne Zimmer.
Initiativet til undersøgelsen kommer, efter DR og andre medier har afdækket myndighedernes problemer med at beskytte landets plejehjemsbeboere mod coronavirus.
DR har blandt andet afsløret, at tusindvis af lyntest ikke blev kørt ud til plejehjem før jul, selvom leverandører stod klar med testbiler, mens smitten på plejehjem spredte sig voldsomt. Og sidste forår satte DR fokus på, at beholdningen af værnemidler var kritisk.
92-årige Tove Sørensen døde i januar af coronavirus efter udbrud på hendes plejehjem. Tilbage står hendes datter Iben Larsen, der er uforstående overfor, at myndighederne ikke sikrede lyntest på plejehjem tidligere:
Formålet med den nye undersøgelse er ifølge partierne at sikre, at styrelser, regioner og kommuner bliver bedre rustet til at håndtere udbrud af smitsomme infektionssygdomme i ældreplejen fremover.
- Vi er selvfølgelig optaget af at finde ud af, hvad der har virket. Og så kommer vi også til at se på, hvad der ikke har været virksomt, siger Socialdemokratiets ældreordfører, Birgitte Vind.
- •
Det skal undersøgelsen blandt andet svare på:
- •
Hvordan vi som samfund var forberedt på og håndterede epidemien på ældreområdet.
- •
Hvordan smitten er kommet ind og har spredt sig på plejehjem.
- •
Om de beslutninger, som danske myndigheder tog under covid-19-epidemien var egnede til at forhindre, at især de allermest sårbare, der bor på plejehjem og som modtager ældrepleje i eget hjem, blev smittet med Covid-19?
- •
Hvordan adgangen var til værnemidler, brug af rutinemæssige test og brug af lyntest til ansatte og pårørende.
- •
Hvilken betydning brug af samme vikarer på flere plejehjem har haft.
- •
De enkelte tiltags effekt på smittespredningen i forhold til de negative konsekvenser, som indsatserne også har haft for plejehjemsbeboernes personlige frihed, trivsel og velvære.
- •
Der er fra partiernes side lagt op til, at undersøgelsen skal udføres af eksperter - gerne fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd).
Partierne bag undersøgelsen er samtidig enige om, at undersøgelsen skal forankres i Social- og Ældreministeriet under minister Astrid Krag (S), og at ministeriet skal bistå eksperterne med relevante oplysninger.
Blå blok uden for aftale
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Det Konservative Folkeparti har valgt at stå uden for aftalen om en undersøgelse.
De borgerlige partier er enige i, at det er relevant at undersøge mange af de spørgsmål, undersøgelsen skal svare på. Men flere af de blå partier fortæller til DR, at de ikke kan stå bag aftalen, fordi undersøgelsen skal ligge i Social- og Ældreministeriet.
De borgerlige partier havde forud for i dag lagt op til, at undersøgelsen skulle udføres af VIVE, men være forankret i et underudvalg til Folketingets Sundhedsudvalg, og altså ikke i et ministerium.
- Når det er forankret i ministeriet, er jeg jo selvfølgelig nervøs for, om objektiviten også forsvinder, siger den konservative sundheds- og ældreordfører, Per Larsen.
Samme bekymring har Venstres ældreordfører, Jane Heitmann, der også er formand for Folketingets Sundhedsudvalg.
- Det er helt afgørende for os, at en undersøgelse bliver forankret i Folketinget, at regeringen skal lægge alle dokumenter og akter frem. Og der må man bare konstatere, at det har regeringen og følgepartierne ikke ønsket, siger hun.
Hvad går din bekymring på i forhold til, om alle papirer kommer frem?
- For det første er det jo fuldstændig skævt at lave en undersøgelse, som er forankret ovre hos Astrid Krag (S) i Social- og Ældreministeriet. At ministeren så at sige kan undersøge sig selv.
- Derudover er det også dybt bekymrende, hvis det ikke er pålagt regeringen, at man skal udlevere alle relevante dokumenter og akter, for så kan man jo ikke være sikker på, at det bliver en tilbundsgående undersøgelse, siger V-ordføreren.
SF's sundheds- og ældreordfører, Kirsten Normann Andersen, deler ikke de borgerlige partiers bekymring om, at undersøgelsen bliver forankret i Social- og Ældreministeriet.
- Undskyld, jeg synes, at det virker som en søgt konflikt i sidste øjeblik i forhold til undersøgelsen. Det er netop ikke en undersøgelseskommission, vi ønsker at nedsætte. Det er en undersøgelse, som både skal finde alt det gode, vi lykkedes med, og selvfølgelig også finde ud af, hvor var det meget sårbart, og hvor skal vi gøre tingene anderledes i fremtiden, siger hun.
Socialdemokratiets ældreordfører, Birgitte Vind, mener, at det giver god mening, at undersøgelsen ligger i Social- og Ældreministeriet. Hun vurderer, at det så er nemmere at tage ved lære af undersøgelsens resultater bagefter.
Giver det ikke en risiko for, at ministeriet kan sortere i, hvad der skal undersøges?
- Vi skal huske, at der fortsat er en følgegruppe, der får forelagt resultaterne og kan stille spørgsmål undervejs, så der er bestemt også inddragelse af politikere, siger Birgitte Vind.
Der er lagt op til, at undersøgelsen skal være færdig inden udgangen af 2021.