- Vi får nu en endnu bedre skole for alle børn.
Sådan lød det fra Socialdemokratiets daværende børne- og undervisningsminister, Christine Antorini, da hun i 2013 præsenterede det, der senere er blevet kendt som Folkeskolereformen.
Men sådan er det ikke gået.
Til trods for den gennemgribende omkalfatring af folkeskolen, der havde opbakning fra et bredt flertal i Folketinget, er både elevernes faglige kunnen og daglige trivsel faktisk blevet dårligere otte år senere.
- Folkeskolereformens overordnede målsætninger er ikke indfriet, lyder konklusionen i den endelige evaluering fra Undervisningsministeriet selv.
- Elevernes faglige resultater og trivsel er ikke forbedret i perioden efter reformens indførelse, og betydningen af elevernes baggrund for deres faglige resultater er ikke mindsket på nuværende tidspunkt, står der i evalueringen.
Det er ikke blevet bedre
Når det gælder fagligheden målt i de nationale test på en skala fra 1 til 6, er elevernes niveau på sjette klassetrin eksempelvis faldet fra 4,09 til 3,75 i dansk men til gengæld steget fra 3,71 til 4,08 i matematik - en udvikling, som ministeriet dog selv betegner som 'stabil'.
På intet tidspunkt i de forløbne otte år, når andelen af elever, som er gode til at læse og regne, op på de 80 procent, der var målet.
Heller ikke trivslen, som både gøres op i koncentrationsevne, motivation, social tryghed og et læringsmiljø uden larm, er blevet bedre.
Den skulle stige fra år til år, var målsætningen. Men på en skala fra 1 til 5 lå gennemsnittet i 2014 på 3,7. Trods en minimal stigning i 2017 og 2018, ligger den i dag stadig på 3,7.
Selvom de fleste skoleelever ifølge evalueringen er glade for at gå i skole, er andelen af elever med høj trivsel faldet en anelse siden Folkeskolereformens indførsel - fra 61 til 58 procent i udskolingen og fra 65 til 63 procent på mellemtrinnet.
Bredt flertal står til ansvar
Kun Liberal Alliance og Enhedslisten stemte imod, da Folkeskolereformen blev til lov med et stort politisk flertal i 2013.
Fra den socialdemokratiske undervisningsminister var begejstringen da også stor, da hun kunne notere sig en vedtagelse efter tredjebehandlingen i Folketingssalen.
- I dag er en milepæl for den danske folkeskole. Vi er en meget bred forligskreds af partier, den bredeste, der har været overhovedet, omkring udviklingen af den folkeskole, som vi alle sammen værdsætter så højt, sagde Christine Antorini.
Men på skolerne, fra lærerne og eleverne mødte reformen kritik allerede dengang.
Længere skoledage og mindre forberedelsestid til lærerne var de helt store anker, og stemningen blev ikke bedre af, at reformen blev præsenteret på bagtæppet af den store lærerkonflikt i 2013.
Siden har flere løbende redegørelser peget i retning af samme konklusion, som ministeriets evaluering nu sætter to streger under:
Reformen har ikke virket.
I pressemeddelelsen, der er udsendt samtidig med evalueringen, lægger den nuværende socialdemokratiske børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil da også op til 'justeringer'.
Det skal ske sammen med både de andre partiet i Folketinger og med lærere, elever, skoleledere, forældre, kommuner og pædagoger, siger hun.
Det har tidligere fremgået af denne artikel, at elevernes niveau i både dansk og matematik er faldet fra 4,90 til 3,75. Dette er ikke korrekt. Det er kun i dansk, at elevernes niveau på en skala fra 1-6 er faldet. De korrekte tal er endvidere at danskniveauet er faldet fra 4,09 til 3,75. I matematik er elevernes niveau steget fra 3,71 til 4,08. Tallene her tager udgangspunkt i sjette klassetrin. Tallene er således ikke et gennemsnit for alle klassetrin, som det kunne forstås i den oprindelige artikel. Ligeledes har det tidligere fremgået af artiklen, at Konservative stemte imod Folkeskolereformen. Det gjorde partiet kun for den del af reformen, som omhandler obligatoriske lektiecaféer. Partierne Enhedslisten og Liberal Alliance stemte helt eller delvist mod reformen. DR beklager fejlene.