En række af landets absolutte topembedsmænd begik så alvorlige fejl i Minksagen, at der kan rejses sager mod dem.
Det slog Minkkommissionen i går fast.
Men det skete under et "ekstremt tidspres midt i en pandemi uden historisk sidestykke" og i det lys er kommissionens dom over embedsværket "meget hård", lyder det fra den faglige organisation Djøf.
- Inden vi allesammen siger, at embedsværket ikke kan finde ud af deres arbejde, er det meget vigtigt, at vi ser på, hvad det var for en situation, de stod i, siger formand Sara Vergo.
- De havde ikke sovet i månedsvis, de arbejdede faktisk i døgndrift for at hjælpe Danmark ud af den her krise. Og ja, så traf de nogle lidt for hurtige beslutninger på et tidspunkt, hvor alting var helt utrolig presset, siger hun.
Embedsmænd må prioritere deres tid
Kommissionen skriver dog selv i deres rapport, at "landets øverste embedsmænd nødvendigvis må prioritere deres tid", og at man i sin kritik har taget højde for det "tidspres og arbejdspres, som embedsmændene var underlagt under en sundhedskrise, der havde varet det meste af et år".
Kan man bruge det som en undskyldning for ikke at skulle drages til ansvar?
- Jeg tror ikke, at man kan bruge det som en undskyldning, at der var højt tempo og stort pres. Men man kan godt bruge det som en forklaring på, hvorfor der blev begået en fejl der. Der var jo ikke nogen, der var i tvivl om, at de her mink udgjorde en stor sundhedsrisiko, og der var nødt til at ske noget meget hurtigt på den baggrund, siger Sara Vergo.
Kommissionen har under deres arbejde gennemført 86 afhøringer af i alt 74 vidner, om hvem der gjorde hvad og hvornår, da alle landets mink i efteråret 2020 ulovligt blev beordret aflivet.
Er embedsværket for hierakisk?
Dens konklusioner blev i går offentliggjort i en over 1.500 sider lang rapport.
I den kan man blandt andet læse, at Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, har "begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed", at "det offentlige kan drage hende til ansvar" i sagen.
Også ni andre topembedsmænd kan der rejses sager mod, konkluderer kommissionen. Det gælder blandt andre Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, den daværende departementschef i Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard og Rigspolitiets øverste chef, Thorkild Fogde.
Giver det her ikke også anledning til noget selvransagelse?
- Vi skal passe på med at sammenligne lige præcis den her situation med, hvad der ellers foregår i Danmark, når der bliver truffet beslutninger inde i maskinrummet. Det var helt, helt usædvanlige vilkår, man stod i, siger Sara Vergo.
- Så når man siger, hvad kan vi lære af det her? Ja, vi kan lære, at vi skal passe rigtig meget på med at smitte hinanden med corona. Vi kan lære, at vi skal bruge lidt mere tid, selv i så pressede situationer på at få tænkt os om. Men vi kan ikke sige, at vi skal ændre en helt masse grundlæggende, for det tror jeg simpelthen ikke er nødvendigt, siger hun.
Djøf mener dog, at det kan være nødvendigt at se på, om der er arbejdsgange, der skal gås efter i sømmene. Blandt andet om embedsværket er så hierarkisk, at ansatte ikke tør sige fra, når de bliver opmærksomme på fejl, som der undervejs i forløbet er blevet rejst mistanke om.
Derfor har de nedsat et uafhængigt ekspertudvalg, der skal se på samspillet mellem politikere, embedsmænd og medier, som vil komme med en redegørelse i slutningen af året.