Da hackere i maj 2017 lagde det britiske sundhedsvæsen ned, kostede det næsten en milliard kroner, og 19.000 operationer måtte aflyses.
Regeringen vil undgå, at en sådan situation rammer det danske sundhedsvæsen, og derfor er der behov for at opruste på it-sikkerhedsfronten, siger sundhedminister Ellen Trane Nørby (V) til DR Nyheder.
- I takt med at patienternes data kan følge dem digitalt rundt i behandlingssystemet, er der tilsvarende nogen, der ønsker at bryde ind i vores sundhedsvæsen og lægge det ned.
- Der er nogle forældede systemer, som skal skiftes ud. Der kommer mere og mere avanceret udstyr ind i vores sundhedsvæsen, og vi har set i andre lande, at man skal være meget bevidst om, når for eksempel store scannere begynder at lagre data. Det kan også være en måde for hackere at komme ind i et sundhedsvæsen på, siger ministeren.
Truslen mod det danske sundhedsvæsen er meget høj, siger ministeren. Det så man allerede sidste år, hvor hackere forsøgte at trænge ind i systemet i Region Syddanmark, dog uden held til at ødelægge sikkerheden.
- •
Regeringen offentliggør i dag seks nye cyberstrategier med i alt 68 konkrete initiativer.
- •
Initiativerne skal ruste særligt udvalgte sårbare sektorer mod digitale angreb fra it-kriminelle og fjendtlige stater.
- •
Sundhedssektoren er blandt seks særligt kritiske sektorer, som regeringen har udpeget som værende særligt sårbare over for cyberangreb.
- •
De andre er finans-, transport-, energi, søfarts-, og telesektoren, der alle får lignende sikkerhedstiltag for at skabe et bedre værn mod både fremmede magter og cyberkriminelle, der ønsker adgang til nogle af samfundets vigtigste porte.
Penge kan blive taget fra patienter
I alt 17 nye tiltag inden for sundhedsområdet skal beskytte patienternes digitale personfølsomme oplysninger bedre.
Blandt andet skal medarbejdere uddannes bedre i it-sikkerhed, der skal være bedre sikkerhed på den stigende mængde udstyr, som kan gå på nettet, og der skal generelt skabes et bedre overblik over, hvor sundhedssektoren halter efter på digital sikkerhed.
Men selvom både Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har siddet med ved bordet sammen med regeringen og forhandlet de nye tiltag på plads, har parterne ikke formået at finde finansiering for otte af i alt 17 tiltag.
Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) frygter, at de manglende midler i sidste ende kommer til at betyde, at regionerne må bruge penge afsat til behandling af patienter på it-sikkerhed i stedet for.
- Jeg er enig i, at vi skal prioritere en bedre cyberbeskyttelse. Det er lige så vigtigt som almindelig behandling i sundhedsvæsenet. Det ændrer bare ikke på, at det koster penge.
- Hvis vi skal finde pengene uden at få tilført ressourcer, så kommer det til at gå fra det andet, vi laver i sundhedsvæsenet. Derfor er vores ønske, at der også vil være lydhørhed fra regeringens side i forhold til at få flere penge til at løse opgaven.
Det er dog ikke sikkert, at regeringen kommer med flere penge, siger Ellen Trane Nørby.
- Regionerne har fået et løft på over en milliard kroner, og så har vi aftalt løbende at vende tilbage til, om der er behov for yderligere finansiering, lyder det fra ministeren.
- Det er rigtigt, at der er kommet flere penge til sundhedsvæsenet, men der er også kommet flere patienter. Hvis der ikke bliver tilført tilstrækkeligt flere ressourcer, er det en afvejning af, om man bruger pengene på behandling ude på sygehusene eller på cybersikkerhed, siger Stephanie Lose.