Hvis valgresultatet ender med et rødt flertal, så er Dansk Folkeparti parate til at tale med Socialdemokratiet om et samarbejde.
Sådan lød det fra partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) i hans tale ved Dansk Folkepartis årsmøde i Herning.
DR Nyheder har efterfølgende spurgt fem medlemmer af partiet, hvad de mener om et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet - og om de egentlig foretrækker Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen som statsminister:
Niels Jul Larsen, bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparti Jammerbugten:
Skal Dansk Folkeparti gå i regering efter næste valg?
- Det skal de gerne, hvis de får deres krav opfyldt.
Skal Dansk Folkeparti på et tidspunkt kunne gå i regering med Socialdemokratiet?
- Det kan de godt på mange punkter, hvis de overholder vores krav og bakker op om tingene.
Hvem så du helst som statsminister - Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen?
- Så gør jeg, som Kristian Thulesen Dahl siger, nemlig at vi fortsætter med Lars Løkke Rasmussen som minister på toppen.
Jytte Jensen, delegeret fra Esbjerg:
Skal Dansk Folkeparti gå i regering efter næste valg?
- Det synes jeg godt kunne være en mulighed, men jeg kan også godt se, hvorfor de ikke har været inde endnu. Men nu er det på tide.
Skal Dansk Folkeparti på et tidspunkt kunne gå i regering med Socialdemokratiet?
- Det tror jeg godt, jeg kunne se for mig.
Hvem så du helst som statsminister - Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen?
- Det er lidt svært. Jeg vil helst se Kristian Thulesen Dahl på den post.
Marlene Nyberg, byrådsmedlem i Tårnby Kommune:
Skal Dansk Folkeparti gå i regering efter næste valg?
- Ja.
Skal Dansk Folkeparti på et tidspunkt kunne gå i regering med Socialdemokratiet?
- Ja.
Hvem så du helst som statsminister - Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen?
- Kristian.
Jamie Voldby, bestyrelsesmedlem i DF Brønderslev og DF Ungdom Nordjylland:
Skal Dansk Folkeparti gå i regering efter næste valg?
- Hvis der kommer et blåt flertal, så ja, så er vi klar til det.
Skal Dansk Folkeparti på et tidspunkt kunne gå i regering med Socialdemokratiet?
- Det kommer an på, om der er et blåt flertal. Der kan godt være en regering med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, for vi er enige på mange punkter. Og de bevæger sig hen mod os.
Hvem så du helst som statsminister - Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen?
- Det er et rasende svært spørgsmål. Den ene står for meget af det sociale, og den anden står for det virkeligt borgerlige, og jeg vil nok stadig vælge, at det skal være Lars Løkke, men selvfølgelig helst Kristian Thulesen Dahl.
Helle Birkedal, delegeret fra DF Østjylland:
Skal Dansk Folkeparti gå i regering efter næste valg?
- Ja, helt klart.
Skal Dansk Folkeparti på et tidspunkt kunne gå i regering med Socialdemokratiet?
- Ja. Vi har mere til fælles med dem end med Venstre
Hvem så du helst som statsminister - Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen?
- Den er lidt svær. Jeg er nok nødt til at sige Løkke for at være sikker på, at vi får en stram kurs, men allerhelst vil jeg have Kristian.