På torsdag lander de to pandaer Xing Er og Mao Sun i Københavns Lufthavn.
Men det er langt fra alle, der klapper i hænderne over de to nye beboere i Københavns Zoo.
For mens den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), er begejstret og tidligere har kaldt det frugten af 10 års arbejde fra dansk side, mener både Enhedslisten og Dansk Folkeparti, at vi har givet køb på os selv ved at sige ja tak til de kinesiske bjørne.
Pandaerne er ikke blevet givet til Danmark af kineserne, men er til låns i 15 år mod en pris på 6,5 millioner danske kroner om året.
Og det er ikke bare hvilket som helst land, der får tilbudt at låne pandaer af Kina. Det er lande, som kineserne har et godt forhold til, og som de mener skal belønnes. Fænomenet går under navnet panda-diplomati.
Det mest kendte eksempel på panda-diplomati er fra 1972, hvor Kinas leder, Mao Zedong, gav to pandaer til USA's præsident Richard Nixon i kølvandet på hans besøg i Kina samme år.
Det markerede en afslutning på 25 år uden diplomatiske forbindelser mellem de to lande. Blandt andet, fordi USA havde anerkendt Taiwan, i kølvandet på at nationalisterne i Kina var flygtet ud til øen i 1949, hvor kommunisterne havde overtaget det kinesiske styre.
I videoen nedenfor kan du få et hurtigt indblik i panda-diplomatiets historie af journalist Jan Larsen, der var gæst i DR2 Dagen 2. maj 2017.
EL: Storpolitik må ikke stå i vejen for menneskerettigheder
Der er alt for meget på spil, når Danmark tager imod de to pandaer, mener udenrigsordfører for Enhedslisten, Eva Flyvholm.
- Danmark får pandaerne, fordi vi har droppet kritikken af den kinesiske undertrykkelse af Tibet. Fordi man ikke i så høj grad kritiserer kinesiske menneskerettighedskrænkelser, og det synes jeg er en meget, meget trist baggrund at få de her pandaer på.
Eva Flyvholm er bekymret for, at det vil betyde, at Danmark ikke i fremtiden vil invitere for eksempel tibetanernes spirituelle leder, Dalai Lama, og at Danmark ikke vil bakke op om menneskerettighederne og Tibets selvstændighed.
Men der vel ingen beviser for, at pandaerne bliver givet, hvis vi undlader at kritisere Kina?
- Det er helt almindelig kendt, at de her pandaaftaler bliver givet til lande, som imødekommer Kina i hel ekstrem høj grad. Det er der jo også masser af forskere, der har peget på. Og her er det altså bare tydeligt, at Danmark får pandaerne, efter vi skruede ned for kritikken af den kinesiske besættelse af Tibet.
- Og det synes jeg er meget problematisk, uanset hvor sindssygt nuttede pandaer er, så må de her interesser i forhold til handel og storpolitik altså ikke stå i vejen for menneskerettighederne, siger hun.
V: Dansk udenrigspolitik er ikke til salg for to pandaer
Anderledes er holdningen hos Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.
Han mener, at pandaernes kommen til Danmark blandt andet er godt for turismen, men også et signal fra kineserne om, at de har et godt handelssamarbejde med Danmark.
Han mener ikke, at pandaerne er med til at lægge låg på kritikken fra Danmark.
- Jeg forstår måske godt frygten, men jeg kan roligt understrege, at det her får os ikke til at være så at sige stille og rolige overfor kineserne eller lade være med at sige fra, hvis der foregår noget i Kina, som vi skulle sige fra overfor – det gør vi stadigvæk.
- Det er jo ikke sådan, at dansk udenrigspolitik er til salg for to pandaer, sådan er det ikke. Og sådan skal det selvfølgelig heller ikke være.
Ifølge ham er pandaerne et udtryk for, at kineserne ser på Danmark og Kina som rigtige gode venner. Ikke mindst på det handelsmæssige samarbejde.
Han tror, der ville være nogle handelsaftaler, der ikke ville være kommet på plads, hvis Danmark havde sagt nej til pandaerne.
- Så ville det være blevet mødt med meget, meget stor undren fra kinesernes side og også med fornærmelse, og det ville have haft konsekvenser i forhold til det handelsmæssige, absolut.
DF: Vi bliver truet til at gøre som Kina vil
Men vi betaler ikke kun en økonomisk pris for at få pandaerne til Danmark, mener udenrigsordfører Søren Espersen fra Dansk Folkeparti.
- Den politiske pris betalte vi ved en såkaldt verbalnote i 2009, hvor vi gjorde klart fra dansk side, at vi modsætter os tibetansk selvstændighed. Det var noget Kina forlangte, efter Dalai Lama havde været på besøg hos statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
- Det afgørende her er altså, at vi bliver truet til at gøre ligesom Kina vil, og så får vi belønning, hvis vi makker ret – og det er det, der sker, når de kommer, de to pandaer.
Nedenfor kan du se et klip fra 2017, hvor det første spadestik til pandaanlægget blev taget.
Den 11. april bliver det muligt for offentligheden at se de to pandaer. Hannen He Xing er siden blevet skiftet ud med hannen Xing Er.