Der bliver i disse uger indgået et hav af væddemål om, hvornår statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udskriver næste folketingsvalg.
Valget skal finde sted senest mandag den 14. september, som er fire år efter det seneste i 2011.
Og bladrer man igennem historiebøgerne, kan man se, at mange statsministre har valgt at trække den til efter sommerferien, før de har udskrevet valg.
Af de 22 folketingsvalg, der er blevet afholdt siden grundlovsændringen i 1953, har halvdelen fundet sted i efteråret.
September er med seks folketingsvalg den absolut mest populære måned at afholde valg i. Fem af dem er blevet afholdt, fordi den fireårige valgperiode var ved at nå til ende.
Dernæst kommer november med fire valg, mens januar og december må deles om tredjepladsen med tre folketingsvalg hver.
Derudover er der blevet afholdt to folketingsvalg i februar og et i henholdsvis oktober og marts.
Valg på finanslovsudspil
At netop efterårsmånederne er så populære skyldes ifølge Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor ved Københavns Universitet, at statsministeren på den måde kan bruge sit finanslovudspil som affyringsrampe til valgkampen.
En regering skal nemlig præsentere sit udkast til det kommende års statsbudget seneste fire måneder før årsskiftet, det vil sige den første september.
Finansministeriets regnedrenge går dog allerede i gang med at forberede det i løbet af foråret.
Derfor har regeringen et friskt afsæt at gå til valg på, hvis valget først bliver udskrevet i sensommeren eller det tidlige efterår.
- Det hele er regnet igennem, så regeringen ved, at budgettet holder. Derudover har de nogle konkrete forslag, de kan bruge i valgkampen, og derfor er finanslovudspillet et godt redskab at gå til valg på, siger Kasper Møller Hansen.
Få maj-valg
Blot to folketingsvalg er blevet afholdt i maj, som flere politiske kommentatorer og bookmakere ellers også har et godt øje til for tiden.
Det seneste var tilbage i 1988 – det såkaldte 'Nato-valg' – hvor den konservative Poul Schlüter generobrede statsministertaburetten for tredje gang i træk.
Ifølge Kasper Møller Hansen kan der være mere lavpraktiske årsager til, at der ikke er blevet udskrevet flere valg i foråret og forsommeren.
Folketinget holder mødefri fra omkring Grundlovsdag og frem til første tirsdag i oktober. Inden pausen er der et hav af love, som partierne allerede har forhandlet på plads, der formelt set skal vedtages i folketingssalen.
- Hvis der bliver udskrevet valg, vil de love falde, og derfor skal de genfremsættes og genbehandles, når den nye regering er trådt til. Det er lidt bureaukratisk, siger Kasper Møller Hansen.
Derudover kan der have indsneget sig en smule metaltræthed hos politikerne op til sommerpausen, som gør, at det er bedre at holde valget i begyndelsen af et friskt folketingsår.
- Ellers er der ingen god forklaring, ud over at folketingsvalg på baggrund af finanslovudspil skaber en vis kontinuitet i forhold til, hvornår man efterfølgende skal udskrive valg, siger han.
Flest tirsdagsvalg
Der findes ingen regler for, hvilken dag et folketingsvalg skal afholdes.
Men 17 ud af de seneste 22 folketingsvalg har fundet sted en tirsdag, mens onsdag har været den næstmest benyttede dag.
Blot to folketingsvalg er blevet afholdt en torsdag. Det seneste var ved valget for tre et halvt år siden.
Derudover findes der heller ingen regler for, hvor lang tid en valgkamp skal vare.
Folketingsvalgloven indeholder dog en række tidsfrister for, hvor lang tid man eksempelvis skal have til at kunne brevstemme, og derfor bør der være mindst tre uger, fra valget er udskrevet, til det bliver afholdt.
Fordel med korte valgkampe
Der har dog været store udsving på valgkampslængden siden grundlovsændringen for mere end 60 år siden, hvor Landstinget eksempelvis blev nedlagt, og hvor kvinder fik lov til at arve tronen.
Gennemsnitslængden har ligget på 26,5 dage.
Den længste valgkamp så man ved valget i 1964, hvor den varede i hele 52 dage. I 2011 havde politikerne derimod kun 20 dage til at overbevise danskerne om, hvor de skulle placere deres krydser, og derfor var valget et af de korteste, vi nogensinde har haft.
Siden slutningen af 1980'erne har valgkampene ligget på mellem 20 og 23 dage.
https://www.youtube.com/watch?v=OqQk7kLuaK4&rel=0
Men ifølge Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet er der dog ikke indgået nogen uformel aftale mellem partierne om, at valgkampen ikke må vare længere tid.
Der er dog nogle fordele ved at have en forholdsvist kort valgkamp.
- Når man først har trykket på valgknappen, så må regeringen ikke benytte sig af embedsapparatet til at regne eksempelvis udspil igennem. Derfor kan en regering have en fordel i at holde på dem så længe som muligt, siger Kasper Møller Hansen.