I årevis har danske forskere råbt op om, at det ser skidt ud for det danske vandmiljø. Men nu slår en ny rapport fast, at det er gået fra slemt til værre.
Farvandene i Danmark er nemlig præget af "historisk stort" iltsvind. Det har ikke været så iltfattigt i mere end 20 år.
Det fortæller Jens Würgler, der er seniorrådgiver ansat ved Institut for marin-økologi på Aarhus Universitet og en af forfatterne bag rapporten, der er lavet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
- Det er et historisk stort iltsvind, siger han.
- Det er faktisk det næststørste iltsvind, vi har haft siden 2002.
Område på størrelse med Lolland-Falster
Nationalt Center for Miljø og Energi måler løbende vandmiljøet herhjemme, og i september har det vist sig, at situationen er helt gal.
De hårdest ramte områder svarer til et areal på størrelse med Lolland-Falster. Men et areal på størrelse med Sjælland har liv, der lider under manglende ilt.
Rapporten viser, at der også er flere steder i Danmark end tidligere beskrevet, hvor havmiljøet er særligt iltfattigt - nemlig det sydlige og centrale Kattegat.
- Det er meget alvorligt. Og udviklingen går i den forkerte retning. Det er det mest skræmmende, siger han.
De mest udsatte områder i Danmark er Limfjorden og Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt, det sydfynske øhav og de sydøstjyske fjorde. Og så er der store berørte områder i Femern Bælt og i Østersøen.
- Det er et sørgeligt syn med uklart vand, fordi ting er hvirvlet op med mudder og giftig svovl-brinte, der siver op i vandet. Der er en sortmudret bund og planter, der visner, og muslinger, der klapper sammen for at undgå det, siger han.
Gødning, bundtrawl og stigende temperaturer
Der er tre væsentlige årsager til iltsvindet, står der i rapporten. Den vigtigste er en alt for stor tilførsel af næringsstoffer til havet - de så såkaldte gødningsstoffer.
Det sker, fordi landbrugenes afgrøder ikke optager alt gødningen, og resterne ryger ud i havet.
Derudover er det fiskeri med bundtrawl. Og til sidst er det klimaforandringerne, især de stigende temperaturer.
Men selv med politisk handling så vil en genopretning af vandmiljøet tage mange år, forklarer Jens Würgler.
- Havbunden er så forarmet, at inden den vender tilbage til at blive robust, så vil der gå mange år, fordi vi har overbelastet havet igennem årtier.
Politikernes second opinion: Danmark vil ikke leve op til EU-forpligtelser
Rapporten er ikke den eneste, der udsteder en dødsdom over meget af livet i dansk vandmiljø.
Også et udkast til en rapport lavet af internationale forskere, som DR har set, konkluderer lige som den danske rapport, at iltsvinden er historisk stor i Danmark, og at den afgørende årsag er kvælstof udledt fra landbruget.
Rapporten er en såkaldt "second opinion", som en bred vifte af politikere i 2021 bestilte fra de internationale eksperter med det formål at genberegne danske eksperters konklusioner.
Ønsket var at få deres vurdering af, hvor problematisk kvælstofudledningen er for vandmiljøet, og hvor stort reduktionsbehovet er.
Rapporten er ikke offentliggjort endnu, men de internationale forskerne bag skriver i udkastet, at de danske forskeres beregninger er af top kvalitet, og at der ikke er behov for at føje noget til dem eller justere på dem.
Til gengæld skriver de, at manglende politisk handling fra skiftende regeringer i 2010'erne får den konsekvens, at Danmark får svært ved at leve op til EU-krav om, at alle vandområder skal være i god tilstand i 2027.
Og så konkluderer de, at der skal langt større reduktioner til, end hvad der fra politisk hold er lagt op til.
Minister: Vi tager alle værktøjer i brug
Miljøminister Magnus Heunicke (S) siger, at han vil sikre, at kvælstofudledningen bliver mindsket.
- Jeg kan godt forstå, der er utålmodighed, men vi lytter til forskerne, der siger, at vi ikke kan få livet tilbage på få uger, siger ministeren.
- Vi tager alle værktøjer i brug for at sikre, at vi får mindsket kvælstof- og fosferudledningen.
Mener du nu, at landbruget skal udlede mindre kvælstof, end du hidtil har lagt op til?
- Det, vi har lagt op til, er at fjerne 10.000 tons kvælstof, siger han.
Men en førende dansk havmiljøekspert, Stig Markager fra Aarhus Universitet, peger på, at der skal reduceres med omkring 20.000 tons.
Magnus Heunicke vil ikke svare på, om det værktøj, han vil tage i brug, er at tage nogle politiske beslutninger, der fører til yderligere reduktioner.
- De eksperters vurderinger er vi ved at få kvalificeret, siger han.
DR har bedt Magnus Heunicke om et uddybende interview, men han har afvist at stille op. Det har ikke været muligt at få et interview med nogle af regeringens miljøordførere i dag.