Det går godt for dansk industri. Produktivitetsforøgelsen er langt den bedste i Europa, og konkurrenceevnen er ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd "toptunet og klar til fremtiden".
- Vi skal udnytte den rampe, det opsving, som vi kan se komme, og som kan give flere jobs, men som hele tiden kræver ny viden, og at vi er stærkest til at omsætte den til produkter, siger uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) til dr.dk.
Hun og regeringen har sat 100 millioner kroner til side i et udspil, som skal gøre danske vidensarbejdspladser endnu mere innovative. Pengene skal sendes ud i den avancerede industri, hvor de skal arbejde og generere en masse arbejdspladser.
Vil gøre ideer til virkelighed
- Vi vil gerne understøtte, at vi skal have noget af den allermest avancerede innovation, og styrke den centralt tætte kobling mellem innovation og forskning, siger Sofie Carsten Nielsen.
- Det er i erkendelse af, det er i den højteknologiske industri, at vi er rigtigt dygtige og har et forspring, som kan blive endnu større.
Udspillet, som er en del af regeringens finanslovoplæg, lægger op til mere innovationsforskning, bedre innovationsindsats i små- og mellemstore virksomheder og en større indsats for at omsætte ideerne til produkter, som skal ud på markedet.
Avanceret produktion er en del af dansk erhvervsliv, som er meget velfungerende. Det kan derfor undre, at netop denne del trænger til et løft.
Men det er netop, fordi Danmark står stærkt på innovation i produktionen, at branchen skal stimuleres, forklarer uddannelsesministeren:
Bedre innovation versus bedre rammevilkår
- Hver gang der ansættes en videnmedarbejder, så skabes der to job til en faglært, så det er en gevinst for alle. Der er færre ufaglærte job i dansk industriproduktion. Men ved at investere i innovation skabes der også job til faglærte og ufaglærte, siger Sofie Carsten Nielsen.
En anden måde at forbedre den danske konkurrenceevne på kunne være at forbedre rammevilkårene, et argument, der jævnligt bringes frem i debatten.
Men Sofie Carsten Nielsen har svært ved at forestille sig, at nogen kan være imod regeringens bud på 100 millioner kroner til avanceret produktion.
- Jeg tror ikke, der er meget modstand og slet ikke ude i erhvervslivet, hvor det her virkelig er efterspurgt. Vi har de seneste år gjort en række tiltag for at forbedre rammevilkårene. Nu foreslår vi så nogle vækstinitiativer, hvor det her er et af de meget konkrete, fordi vi vil udmønte 100 millioner kroner til at fremme strategisk forskning og vækstteknologi, siger hun.
Chefanalytiker: Et symbolsk beløb
Chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Frederik I. Pedersen står bag rapporten, som Sofie Carsten Nielsen bruger som led i sin argumentation.
100 millioner kroner er ikke meget i denne sammenhæng, men ideen er ikke nødvendigvis dårlig, mener han.
- Det er altid godt at proppe penge i noget forskning og nogle ting, som kan få ideerne til at blive til produkter. Så kan man så diskutere beløbet. 100 millioner kroner er meget lidt. Men man kan håbe på, det kan blive en katalysator, siger Frederik I. Pedersen.
Han vurderer dog, at tidspunktet er rigtigt, hvis man ønsker at skabe en opadgående spiral.
- Selv om det er svært at vurdere effekten af sådan nogle tiltag - mig bekendt foreligger der ikke analyser, der fastlægger en effekt - så er tidspunktet helt rigtigt. Havde det været for nogle år siden, havde tiderne været for usikre til, at man kunne få fuld valuta for pengene, siger han.
Ifølge regeringens udspil skal de 100 millioner kroner findes i den såkaldte forskningsreserve, der har en værdi på 1,3 milliarder kroner. En del af reserven kommer fra provenuet fra førtidspension og fleksjobreformen i 2012.
Fordelingen af forskningsreserven vedtages med efterårets finanslov.