Det står skidt til med læsningen og matematikken blandt danske 15-årige. I hvert fald hvis man sammenligner med 2018.
Det viser den nye Pisa-rapport, der hvert tredje år tester elevers niveau i læsning, matematik og naturfag på tværs af en lang række lande. I 2022 er 6.200 danske elever blevet testet.
Resultaterne er ikke rar læsning. I både matematik og læsning klarer danske drenge og piger sig nemlig 'væsentligt' dårlige end i 2018, da testen sidst blev udført, viser rapporten, som i Danmark udarbejdes af VIVE.
I naturfag er niveauet stabilt.
Undersøgelsen forklarer ikke, hvorfor eleverne er blevet dårligere. Men den peger på, at elevernes skolegang har været præget af covid-19-pandemien.
Se udviklingen i grafen her:
Grund til at være bekymret
Udviklingen huer ikke børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
- Som I kan høre, er der grund til at være bekymret, siger han.
- Læsning, matematik og naturfag er centrale fag i skolen for at forstå vores samfund og finde sig tilrette i tilværelsen. At kunne læse mellem linjerne i en roman, bruge matematikken på sin uddannelse, at kunne forstå klimaforandringerne.
En af årsagerne til nedgangen er ifølge ministeren også corona.
- Vi kan måske forklare en del af resultatet med corona-nedlukningerne, men det må ikke blive en undskyldning, for det kan eleverne ikke bruge til noget, siger han og forklarer, at regeringens bud på at vende udviklingen er at gennemføre sit udspil til en folkeskolereform.
Den lægger op til at indføre undervisning i små hold i dansk og matematik og fjerne fokus fra lange skoledage og mange læringsmål.
Piger er gået mest tilbage
Pisa-undersøgelsen viser, at danske piger har oplevet det største fald i niveau. De er gået mere tilbage end drengene i både læsning, matematik og naturfag.
Kigger man på piger og drenges niveau, klarer pigerne sig dog gennemsnitligt bedre end drengene, når det gælder læsning. Drengene klarer sig bedre end pigerne i matematik og naturfag.
Og det er danske drenge faktisk det eneste i land i Norden, hvor de gør. I samtlige andre nordiske lande - Sverige, Norge, Island og Finland - er det ikke tilfældet.
- Vi kunne vælge at glæde os over, at det går dårligere i andre skandinaviske lande, men skolen er jo ikke en konkurrence, siger Mattias Tesfaye.
Generel tendens med tilbagegang
Undersøgelsen viser, at det ikke bare er de fagligt svage elever, der er blevet dårlige. Der er et ligeligt fald i niveau på tværs af både fagligt stærke og svage elever.
En tilbagegang er dog ikke kun en national tendens. Det fortæller Vibeke Tornhøj Christensen, seniorforsker i VIVE, der står bag den danske rapport.
I 41 ud af 81 deltagerlande går eleverne tilbage i matematik. I 35 er de gået tilbage i læsning. I 33 lande er der en stabil udvikling i naturfag.
- Mønsteret er altså ikke unikt. Det er noget, vi ser i verden over, siger hun.
De danske elevers niveau ligger godt nok over gennemsnittet for OECD-lande.
Men generelt er tilbagegangen i OECD-landene i "størrelsesordener", som ikke tidligere er set, lyder det fra Vibeke Tornhøj Christensen.