Det er ikke bare i den hjemlige andedam, at SF's exit af regeringen har kapret hele nyhedsfladen.
Historien vækker også opsigt i udlandet.
Flere udenlandske medier skriver om udviklingen i det danske folketing. De beskriver, at SF har forladt regeringen som en konsekvens af Dong-salget til Goldman Sachs.
Dramaet bliver dog ikke mindre af, at vi befinder os i udlandet, for det er ikke alle medier, der har øje for, at den danske regering godt kan fortsætte, selv om SF er ude af regeringen.
Regeringskollaps
Britiske Financial Times har følgende overskrift på deres hjemmeside:
"Goldman-aftale bringer dansk regeringskoalition på randen af at miste magten".
Og The Wall Street Journal tager den et skridt længere med overskriften:
"Den danske regering er i fare for at kollapse", lyder overskriften på The Wall Street Journals hjemmeside.
Også i Mellemøsten fylder Danmark i spalterne.
The Daily Star Lebanon skriver, at den danske regering slet og ret er kollapset.
Mere præcis er Reuters, der i et nyhedstelegram konstaterer, at det danske socialistiske parti SF er ude af regeringen.
Den førende hjemmeside for finansstof Bloomberg noterer sig desuden, at det danske folketing har stemt salget af dele af Dong til Goldman Sachs igennem under overskriften: