Dansk Folkeparti vil nedlægge Statens Kunstfond

Den statslige uddeling af støtte skal omlægges og reformeres, så den bliver mere mangfoldig, ”mindre indspist” og mere geografisk balanceret.

Sådan lyder det i et forslag fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, der lægger op til en reformering af Statens Kunstfond.

Kunstfonden skal lukkes, og i stedet skal der oprettes seks regionale kunstfonde, lyder et af forslagene fra kulturordfører Alex Ahrendtsen.

- Vi vil lægge ansvaret ud, så vi får en balance i tildelingen af kunstmidler. Vi have en mangfoldighed i kunstbilledet, og vi vil gøre op med indspistheden, siger han til DR Nyheder.

Statens Kunstfond har i store træk eksisteret i den nuværende opbygning siden 1964. Hvert år uddeles kunststøtte på baggrund af mere end 12.500 ansøgninger fra blandt andet kunstnere, kunstinstitutioner og kommuner.

I år ventes kunstfonden at uddele støtte for mere end 534 millioner kroner.

Vil have kunststøtte væk fra hovedstaden

Men for mange af midlerne ender til kunstnere i hovedstaden, mener Dansk Folkeparti, der betegner det som afgørende, at beslutningerne bliver taget i regionale udvalg, så at uddelingen decentraliseres.

- Det betyder, at midlerne vil blive spredt ud på en lang række personer, i stedet for det er koncentreret om ganske få personer i hovedstaden, siger Alex Ahrendtsen.

Det er ikke første gang, Statens Kunstfond bliver kritiseret for at være indspist. Sidste år afdækkede DR’s P1 Eftermiddag, at personer med tætte relationer til udvalg under Kunstfonden havde nemmere ved at få støtte.

Det skal DF-forslaget gøre op med, og partiet vil gerne have, at interesserede borgere får mulighed for at deltage i udvælgelsen af kunst.

Folkeafstemninger om kunst

Foruden de regionale kunstfonde vil Dansk Folkeparti også fjerne muligheden for at uddele legater til enkeltpersoner, ligesom partiet vil have lokale folkeafstemninger, hvor borgerne skal tage stilling til valget af kunst i det offentlige rum.

Derudover foreslår partiet, at støtten til udenlandske kunstaktiviteter ophører, ligesom hædersydelser skal erstattes af en særlig hæderpris.

Systemet skal gradvist reformeres og bygge på en overgangsordning, sådan at de nye, regionale kunstfonde først får virke fra 2021, foreslår partiet.

Lunken modtagelse

Partiets forslag får en noget lunken modtagelse på Christiansborg, hvor flere partier vender tommelfingeren nedad.

I regeringspartiet de Konservative lytter man til tankerne fra Dansk Folkeparti, som man betegner som ”spændende”, men partiet er grundlæggende ikke med på ideen, siger politisk ordfører Mette Abildgaard.

- I udgangspunktet er vi ikke meget for det her. Som konservative er vi ikke bange for at sige, at vi ikke er relativister. Der er altså noget, der har en højere kvalitet end andet, og det er kunstfonden med til at blåstemple.

- Det kan vi være nervøse for, om det bliver udvasket med de her regionale kunstfonde, siger hun.

Vigtigt med kunst af høj kvalitet

Der er heller ikke opbakning fra Socialdemokratiet, der blankt afviser ideen, siger kulturordfører Mogens Jensen.

- Jeg synes, det er et meget dårligt forslag, fordi det vil indføre meget mere bureaukrati i forhold til uddelingen af de kunstmidler, vi har til rådighed.

- Det vil underminere det allervigtigste kriterie for at uddele kunststøtte. Nemlig at vi skal have den allerbedste kvalitet og det bedste værk, siger han.

Tanken om lokale folkeafstemninger afviser de Konservatives Mette Abildgaard også.

- Jeg synes, vi grundigt skal overveje, hvad vi ulejliger borgerne med. At lave folkeafstemninger om valg af kunst, synes jeg ganske enkelt er for voldsomt, siger hun.

Det foreslår Dansk Folkeparti