Danmark skifter kurs: Mindre høj hest - mere pragmatisme

Verden forandrede sig, da Berlinmuren faldt i 1989. Den forandrede sig igen 11. september 2001. Og da Rusland sidste år invaderede Ukraine, forandrede den sig igen.

Det er i hvert fald analysen fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Og med det ændrede verdensbillede er der brug for en ny strategi for Danmarks udenrigspolitik, som udenrigsministeren præsenterede i dag.

En strategi, der bærer overskriften "pragmatisk idealisme", som lægger mere vægt på det pragmatiske end i dag.

Som Lars Løkke Rasmussen selv formulerer det:

- Vi må forholde os til verden, som den faktisk er, og ikke som vi ønsker, den var. Med en realistisk tilgang.

Ikke sætte hele verden på plads

Kort fortalt betyder det, at der skal prædikes mindre og lyttes mere, når Danmark er til stede i resten af verden.

- Vi må godt synes – vi skal synes – at vores værdier er mere rigtige og giver bedre liv end dem, man har andre steder. Men vi må ikke blive missionerende. Vi skal ikke ud og sætte hele verden på plads, lyder det fra udenrigsministeren.

Eller som DR's politiske analytiker, Jens Ringberg, formulerer det:

- Lars Løkke Rasmussen taler om, at vi er nødt til at have at gøre med lande, for eksempel i Afrika, hvor vi måske ikke er tilfredse med alt, hvad de går og laver, fordi de skal hjælpe os i kampen mod Rusland.

- Lidt mindre op på den høje hest, kan man sige.

Og udenrigsminsiteren bruger netop Danmarks forhold til de afrikanske lande som eksempel.

For selvom Danmark skal holde fast i at ville fremme ting som ligestilling og kampen mod korruption, skal det ikke nødvendigvis være først på dagsordenen under officielle besøg.

- Vi skal også tilbyde noget andet. For hvis vi tager til Afrika kun med det i tasken, vil vi opleve nogle afrikanske ledere, som siger ”jamen, vi har brug for vand, infrastruktur og noget, der kan give jobs. Og der står faktisk nogle kinesere og tilbyder det hele, så kunne I ikke spare os for jeres prædiken?”, sagde Løkke.

Kamp om allierede

Danmark skal altså engagere sig i resten af verden på en anden måde end i dag, mener udenrigsministeren. For lande som Rusland og Kina gør, hvad de kan for at sikre sig allierede overalt i verden, og derfor skal vi også gøre tingene på en anden måde.

For eksempel hvis man vil sikre sig opbakning mod Rusland i FN.

- To tredjedele af verdens befolkning bor i lande, der forholder sig neutralt eller direkte støtter Ruslands invasion af Ukraine, siger Lars Løkke Rasmussen.

Derfor kan vi heller ikke længere være lige så "kræsne" med, hvem vi samarbejer med, som vi har været, lyder hans analyse.

- Der findes ikke noget, der hedder magtens tomrum. Hvis ikke vi byder os til, så gør andre det.

Se udenrigsministeren tale om den nye strategi i videoen her:

Ifølge DR's politiske analytiker, Jens Ringberg, kan et besøg i sidste uge bruges som et helt konkret eksempel på, hvad udenrigsministeren mener. Her var Ugandas udenrigsminister nemlig i Danmark.

Et land, der mildt sagt ikke har samme forhold til eksempelvis homoseksuelles rettigheder som Danmark.

- Der er det letteste jo at sige, at dem skal vi ikke røre ved, de skal ikke have ulandsbistand, og vi skal ikke have forhandlinger med dem. Men der tror jeg, Lars Løkke Rasmussens synspunkt er, at det kan godt være, man kan se sådan på det, men det er for sort/hvidt.

- Der vil man på den ene side markere, at vi synes, deres behandling af mindretal er uacceptabel, men samtidig sige til Uganda: hvad kan vi gøre for jer, så Uganda også støtter Danmark, når der er en afstemning om Rusland i FN, siger Jens Ringberg.

EU, Ukraine og Forsvaret

Den nye strategi indeholder desuden en række andre punkter.

For eksempel mener regeringen, at EU skal udvides med flere lande mod øst. Her nævnte Lars Løkke lande som Ukraine, Moldova og Georgien, der skal hjælpes ind i EU.

- For kampen for frihed og sikkerhed hos vores østlige naboer bliver den mest definerende udenrigspolitiske opgave for vores generation, lød det.

Og så indgår det også i strategien, at Danmark efter planen skal øge udgifterne til Forsvaret markant de kommende år og fortsætte med at støtte Ukraine i krigen mod Rusland, også efter den slutter.

Strategien opstiller ni "pejlemærker" for udenrigspolitikken. Dem kan du læse her: