Danmark opruster nu sin deltagelse i internationale missioner flere steder i verden. Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Det er disse missioner, som er omfattet af den styrkede indsats.
- •
Øget dansk bidrag til den internationale koalition til bekæmpelse af Islamisk Stat.
- •
Øget bidrag til NATO’s beredskabsstyrker.
- •
Dansk bidrag til amerikansk hangarskibsgruppe.
- •
Styrket dansk indsats i Sahel-regionen i Afrika
- Danmark er et land, som aktivt tager ansvar ude i verden. Og vi gør det inden for rammerne af NATO og FN og sammen med USA samt Frankrig, som er en af vores vigtigste sikkerhedspolitiske samarbejdspartnere i Europa, siger statsminister Mette Frederiksen (S) i pressemeddelelsen.
- I dag sætter vi konkret handling bag vores ord. Udspillet vil give et godt billede på den aktivistiske profil, der vil kendetegne den nye regerings udenrigs- og sikkerhedspolitik, siger Mette Frederiksen.
Statsministeren vil sammen med forsvars- og udenrigsministeren præsentere de militære bidrag på et pressemøde klokken 13.30.
Meldingen kommer efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn her til formiddag.