Corydon: Konflikt er eneste udvej

Finansministeren havde gerne set samme aftale for de statsansatte lærere som for gymnasielærerne.

De aftaler, jeg har indgået med AC og IDA om normalisering af gymnasie- og erhvervsskolelærernes arbejdstidsregler, viser med al ønskelig tydelighed, at det er muligt at opnå afbalancerede resultater ved forhandlingsbordet, hvis begge parter vil det, siger Corydon. (Foto: © Linda Kastrup, Scanpix)

Finansminister Bjarne Corydon (S) er meget ærgerlig over, at lærerne og staten ikke er blevet enige om en ny overenskomstaftale for de cirka 17.000 statsansatte lærere, der arbejder på fri- og efterskoler samt professionsskoler.

Parterne var i forligsinstitutionen mandag, men forligsmand Mette Christensen måtte opgive at nå til enighed.

- Jeg er meget ærgerlig over, at det ikke har været muligt at opnå en løsning ved forhandlingsbordet. Det næste skridt i den danske model er, at konflikten desværre bliver en realitet, siger Bjarne Corydon på ministeriets hjemmeside.

Ønsker ikke opdeling

Ligesom på området for folkeskolen, hvor forhandlingerne brød sammen fredag, er der uenighed om, hvordan arbejdstiden skal skrues sammen.

Bjarne Corydon ønsker - ligesom kommunerne på folkeskoleområdet - at der ikke skal være en stringent og fastlagt opdeling mellem undervisnings- og forberedelsestid.

Det var et ønske, han formåede at få igennem på området for gymnasielærerne gennem forhandling tidligere på året, og derfor undrer det ham, at lærerne ikke bider på.

Det er jo muligt

- De aftaler, jeg har indgået med AC og IDA om normalisering af gymnasie- og erhvervsskolelærernes arbejdstidsregler, viser med al ønskelig tydelighed, at det er muligt at opnå afbalancerede resultater ved forhandlingsbordet, hvis begge parter vil det, siger han.

- Men ved forhandlingerne med de sidste lærergrupper har det desværre ikke været muligt at komme over den fundamentale knast, der skiller os:

- Nemlig, om skolelederne skal kunne lede og fordele arbejdet på den enkelte skole - som på andre arbejdspladser - eller om det er noget, der skal aftales med fagforeningen, siger han.

Sammenbruddet rammer cirka 280.000 elever landet over.

/ritzau/