Siden daværende integrationsminister Inger Støjberg (V) præsenterede idéen om et lovpligtigt håndtryk for nye statsborgere, har sagen været ivrigt debatteret blandt folketingspolitikere, borgmestre og menigmand.
I disse uger er kommunerne begyndt at afvikle ceremonierne - men flere steder bliver det uden borgmesterens deltagelse.
DR har været i kontakt med 63 af landets 98 borgmestre. Mens størstedelen af dem tager personligt imod de nye statsborgere, så har fem borgmestre overladt opgaven til embedsmænd.
Flere forklarer, at det handler om praktik, men for Aabenraas borgmester, Thomas Andresen (V), handler det om principper. Han sammenligner det tvungne håndtryk med et nazistisk heil.
- Det minder mig meget om nazisme, hvor man for at komme i brød og arbejde skulle hellige sig en bestemt politisk ideologi mod ens overbevisning. Jeg synes, det her er at øve overmagt over for andre mennesker, og det minder mig for meget om, at man tidligere har øvet overmagt mod andre mennesker, der skulle strække højre arm.
I Aabenraa har flere byrådsmedlemmer meldt sig frivilligt til at deltage i grundlovsceremonien. Og Thomas Andresen er glad for, at de nye statsborgere bliver fejret, men så længe håndtrykket er en del af ceremonien, holder han sig væk.
- Det går imod min overbevisning. Vi skal have udsyn og frihed til omverdenen, og det betyder også, at man respekterer ikke at give hånd, hvis der er nogen, der af en eller årsag ikke ønsker det, siger han.
Borgmester er glad for hul i loven
Ifølge loven skal det være en repræsentant for kommunen, der trykker hånd med de nye statsborgere. Det behøver altså ikke være borgmesteren.
I Frederikshavn står et enigt byråd bag beslutningen om at lade embedsmænd stå for ceremonien, og det passer den socialdemokratiske borgmester, Birgit S. Hansen, godt, at hun er fri for at være med.
- Rent principielt er jeg imod, at vi lovgiver om, hvordan vi hilser på hinanden. Jeg har også besøg af folk fra Asien, der hilser ved at kigge mig i øjnene og bukke let, og der rykker jeg jo ikke hånden frem på dem og siger, at det er sådan, vi siger goddag her.
Formålet med grundlovsceremonien er, at de nye statsborgere skal vise, at de har respekt for danske værdier. Samtidig lyder argumentet, at det skal være en markering af, at det er højtideligt at få et dansk statsborgerskab.
Birgit S. Hansen mener ikke, at ceremonien bliver mindre højtidelig af, at det er embedsmænd, der ønsker de nye statsborgere tillykke.
- Det vigtigste for mig er, at det bliver en god og højtidelig afvikling for dem, der skal have nyt statsborgerskab. Men der er en form for kattelem i loven, og den benytter jeg mig af, siger hun.
Heller ikke i Esbjerg, Vallensbæk og Randers deltager borgmestrene i håndtryksceremonierne. I Esbjerg og Randers er det alene et spørgsmål om praktik, lyder det fra borgmestrene.
- Jeg kan for eksempel blive kaldt til møder i København, og vi vil være stensikre på, at når vi har inviteret vores nye statsborgere til en ceremoni, så bliver den også afholdt, siger borgmester i Randers Torben Hansen (S), der har uddelegeret opgaven til sin kommunaldirektør.
DF: Borgmester-fravær sender forkert signal
Uanset årsag er det for dårligt, at borgmestrene ikke selv tager opgaven på sig, mener Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Marie Krarup. Det er borgmestrenes moralske pligt at deltage, siger hun.
- Når borgmesteren deltager, viser det de nye statsborgere, at vi lægger vægt på at overholde danske normer. Når man uddelegerer det, sender det et meget dårligt signal om, at man ikke tager det alvorligt, og at man ikke vil byde nye folk velkommen, siger hun.
Aabenraa-borgmesterens sammenligning af håndtrykket med en nazistisk hilsen er 'helt ude i skoven', mener Marie Krarup:
- Det er jo totalt tåbeligt. Jeg har heller ikke lyst til at betale skat, men jeg gør det, fordi jeg har en forpligtelse. Og hvis fremmede mennesker skal være statsborgere i Danmark, skal de også vise, at de er i stand til at overholde danske normer.
Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, tager også skarpt afstand fra sin partiælle Thomas Andresen fra Aabenraa, der sammenligner håndtrykket med nazisme.
- Det er en fuldstændig vanvittig sammenligning. Grundlovsceremonien går ud på at skrive under på grundloven og give en repræsentant for det lokale folkestyre hånden, og det synes jeg er en smuk gestus.
Morten Dahlin forstår ikke, at der er borgmestere, der dropper grundlovsceremonierne.
- Jeg synes, det er ærgerligt. Hvis jeg selv var borgmester, ville jeg stille op med et stort smil og give de nye statsborgere hånden og sige velkommen til Danmark.
Også Integrations- og beskæftigelsesminister Mattias Tesfay (S) har svært ved at forstå, hvorfor borgmestrene ikke deltager i grundlovsceremonierne. Og sammenligningen med nazisme er helt grundløs, mener han.
- Jeg synes lige, vi skal trække vejret. Folk, der søger dansk statsborgerskab, søger fuldstændigt frivilligt at tilslutte sig selv vores samfund og de værdier, som det bygger på. Jeg har indtil videre deltager i ceremonierne i Hvidovre og Herning, og der var intet dér, der mindede mig om Nazityskland.
Borgmester: Vi må tage loven på os
Blandt landets øvrige borgmestre er der også undren over, at der er borgmesterkollegaer, der dropper at deltage i grundlovsceremonierne. Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen (S), mener, at det sender et uheldigt signal.
- Det er jo det endegyldige i at få et dansk statsborgerskab, og der synes jeg, det er vigtigt, at borgmesteren ikke sender en afløser.
Som borgmester kan man ikke lade være at deltage i en ceremoni, fordi man principielt er imod, mener Carsten Rasmussen. Der er også masser af ting, borgerne skal deltage i, selvom de ikke har lyst, siger han.
- Ellers kan man jo som borger begynde at spørge, hvorfor man selv skal dukke op til en sygesamtale, hvis man hellere vil sende sin mor eller sin ægtefælle, siger han.
Minister har ikke taget stilling
Da aftalen om grundlovsceremonier i sin tid blev vedtaget, undlod Socialdemokratiet som oppositionsparti at stemme for det lovpligtige håndtryk.
Siden har partiet som bekendt vundet regeringsmagten, men integrations- og beskæftigelsesminister Mattias Tesfay (S) har endnu ikke taget stilling til, om han synes håndtrykket skal droppes.
- Jeg har tænkt mig at besøge en række grundlovsceremonier, og når jeg har været rundt alle steder, kan jeg se, om der er noget, der skal justeres, siger han.