BLÅ BOG Landmandsdatteren, der blev væltet af sin landbrugspakke

Få et overblik over Eva Kjer Hansens karriere her.

Miljø- og Fødevareudvalget havde kaldt miljø- og fødevareministeren, Eva Kjer Hansen, i samråd om den kritik, der er rejst om landbrugspakkens miljøpåvirkning. (Foto: © LISELOTTE SABROE, Liselotte Sabroe)

Eva Kjer Hansen (V) blev født i Aabenraa den 22. august 1964 og er datter af landmand Hans Hansen og Ellen Kjer Hansen.

Hun var medlem af Venstres Ungdoms landsstyrelse fra 1982-85.

Fra 1983 var hun medlem af Europabevægelsens repræsentantskab i Sønderjylland.

I 1988 blev hun Venstres folketingskandidat i Haderslevkredsen. Fra 1990 stillede hun op i Koldingkredsen, hvor hun for første gang kom i Folketinget. Siden 2007 er hun stillet op i Kolding Syd-kredsen.

Efter valget i sommer blev Eva Kjer Hansen miljø- og fødevareminister, en post, hun har været nødt til at forlade i dag efter sagen om landbrugspakken.

Parlamentarisk karriere

  • Miljø- og fødevareminister fra 28. juni 2015.

  • Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri fra 12. september 2007 til 23. februar 2010.

  • Socialminister og minister for ligestilling fra 2. august 2004 til 12. september 2007.

  • Formand for Europaudvalget okt. 2011 - jun. 2015.

  • Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn mar. 2010 - sep. 2011.

  • Formand for Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig 2002-2004.

  • Medlem af Europa-Parlamentet 1994-1999.

Uddannelse og erhverv

  • Cand.polit., Københavns Universitet, 2012.

  • Tillægsuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole, fra 1990 til 1991.

  • Aabenraa Statsskole, fra 1980 til 1983.

  • Rødekro Skole, fra 1978 til 1980.

  • Hellevad Skole, fra 1971 til 1978.