Bertel Haarder stopper som minister

Bertel Haarder stopper som minister efter sammenlagt at have været del af en regering i cirka 22 år.

Bertel Haarder stopper som kulturminister. (Foto: © Òlafur Steinar Gestsson, Scanpix)

Han nåede netop at sætte rekord som længst siddende minister siden parlamentarismens fødsel i 1901.

Nu stopper Bertel Haarder som minister efter sammenlagt at have været del af en regering i cirka 22 år. Liberal Alliances Mette Bock overtager Kultur- og Kirkeministeriet.

Bertel Haarder satte i starten af oktober i år den famøse rekord, som betød, at han på det tidspunkt havde siddet som minister i 7.853 dage.

DR Nyheder skrev i den forbindelse et længere portræt af Bertel Haarder, som kan læses her.

Bertel Haarder sidder fortsat i Folketinget og er det længstsiddende medlem af samtlige nuværende 179 MF'ere.

Foruden Bertel Haarder stopper følgende tre Venstre-ministre også som led i regeringsudvidelsen: Forsvarsminister Peter Christensen, transportminister Hans Christian Schmidt, beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen

(Foto: © Grafik: Morten Fogde Christensen, DR)