Det vil koste i omegnen af tre milliarder kroner årligt at give nogle faggrupper ret til at på tidligere pension, sådan som Socialdemokratiet foreslår i dag. Det vurderer partiformand Mette Frederiksen.
Halvdelen af det beløb skal findes ved at hive pengene ud af eksempelvis bankerne og finansiel spekulation i finanssektoren, siger Mette Frederiksen på et pressemøde her til middag.
- Vi har set nogle rigtigt store overskud, hvor man i mine øjne har forbrudt sig mod den almindelige kontrakt med resten af samfundet. Derfor ønsker vi et selvstændigt bidrag fra den finansielle sektor, siger hun.
Den anden halvdel af finansieringen vil partiet finde ved at fjerne virksomhedernes mulighed for at fradrage lønninger på over 10 millioner kroner til en enkelt medarbejder og på at genindføre en øget beskatning på ”meget høje aktieindkomster”. Fælles for den sidstnævnte pose penge er, at det er skattelettelser udstukket af et borgerligt flertal, som S-formanden nu vil rulle tilbage.
Finansverden og virksomheder får regning
Direkte adspurgt om, hvorvidt en øget beskatning af finansiel spekulation ikke blot vil føre til mindre spekulation i branchen, afviser Mette Frederiksen sammenhængen.
- Der er ikke rigtigt noget, der tyder på, at vi har en finansiel sektor, som kommer til at arbejde uden, at der er et spekulativt element i hvert fald i dele af sektorens arbejde. Så jeg tror på, vi kan finansiere det med det, siger hun.
At partiet har afsat i første omgang tre milliarder kroner – og ikke mere eller mindre – er for at give en måske kommende pensionsreform en god start. Men noget større regnestykke bag fremlægger den socialdemokratiske formand ikke på pressemødet.
Hvorfor ikke 5 eller 10 milliarder?
- Vi sætter tre milliarder kroner af, fordi det er vores oplevelse, at der kan vi komme godt i gang med at løse opgaven, svarer hun.
5.000 lønmodtagere får retten - måske
Socialdemokratiets udspil skal give nedslidte muligheden og retten til at gå på pension tidligere end den almindelige lønmodtager, der ikke har haft et tilsvarende hårdt job. Hvor længe før den officielle pensionsalder, det skal ske, har Socialdemokratiet endnu ikke lagt sig fast på, men Mette Frederiksen eksemplificerer selv udspillet ved at nævne to eller tre år. Det vil også afhænge af en dialog med arbejdsmarkedets parter, siger hun.
Bliver det tre år før den officielle pensionsalder, forventer partiet, at der vil være tale om, at hver ottende lønmodtager vil kunne opnå retten. Omregnet til tal vil det betyde, at godt 5.000 lønmodtagere hvert år får mulighed for at gå på pension tidligere.
Hvilke objektive kriterier forestiller I jer?
- Vores bedste bud er antal år på arbejdsmarkedet, der er en af de stærkeste markører for, hvem der er nedslidte. Men der er også andre hensyn at tage, og derfor vil vi gerne diskutere noget af det med arbejdsmarkedets parter for at se, om vi kan tune os ind på de brancher, der er mere udsat end andre.
Rettighed frem for visitation
Ifølge overvismand og professor i økonomi Michael Svarer er der ikke behov for en differentieret pensionsalder, hvis systemerne til førtidspension og seniorførtidspension fungerer efter hensigten. De to ordninger sørger for at sikre ydelserne til personer, der ikke længere kan arbejde, fordi de for eksempel er slidt ned.
Hvad skal der ske med seniorførtidspensionen?
- Vores helt store udfordring er, at der næsten ikke er nogen, der er blevet visiteret til seniorførtidspension. Dermed har den ikke løftet den opgave, den var tiltænkt, og det er også derfor, vi reagerer.
Hvorfor ikke få den til at virke?
- Jeg tror, der er én vigtig ting. Det er, om du skal visiteres til en ordning eller ej. Jeg kender mange lønmodtagere, der hellere vil have en ret til en tidlig folkepension, end de vil ned og skulle igennem et langt visitationsforløb. Derfor tror jeg, at en objektiv ret vil gavne flere, svarer Mette Frederiksen.
Den gradvise forøgelse af pensionsalderen stammer fra det såkaldte velfærdsforlig i 2006, hvor den daværende VK-regering sammen med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti aftalte at lade pensionsalderen stige i takt med den højere gennemsnitslevealder.