Regeringens forslag om at gøre det ulovligt at brænde hellige skrifter i offentligheden vil sandsynligvis stoppe utilfredsheden i Mellemøsten.
Det vurderer den arabiske journalist Asma Abbas. Hun var på Christiansborg tidligere i dag, da regeringen havde sendt sin justitsminister, udenrigsminister og økonomiminister til pressemøde for at præsentere lovforslaget.
Asma Abbas laver nyheder om Danmark på arabisk på www.denmark-24.com og på Facebook.
Hun vurderer, at regeringens planer også vil nå ud til den arabiske verden.
- Det er en rigtig god beslutning. Vi havde forventet, at koranafbrænding ville blive forbudt foran arabiske ambassader, men nu ved vi, at det bliver et forbud på alle offentlige steder, siger hun.
Tror du, det kan stoppe uroen, der har været omkring de danske ambassader?
- Ja, det tror jeg. Hvis vi snakker om tegninger, så er det en anden ting, men her og nu er det en rigtig god beslutning, siger hun.
Bøder og op til to års fængsel
Lovforslaget betyder, at folk kan straffes med bøder og fængsel på op til to år, hvis man afbrænder koranen, biblen eller toraen på offentlige steder. Det har man gjort ved at forbyde "utilbørlig behandling" af genstande med religiøs betydning for et trossamfund.
Regeringens mål med lovindgrebet var at lave et præcist og afgrænset indgreb.
Det mener Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret på Københavns Universitet, at man er lykkedes med.
- De har sagt 'utilbørlig behandling' af religiøse genstande, så det ikke kun gælder afbrændinger. For ellers ville de, der har brændt koranen, bare finde andre måder at besudle den på. Men man har også forsøgt at tage hensyn til ytringsfriheden, så det ikke er al kritik og latterliggørelse af religioner, der er omfattet, siger Jens Elo Rytter.
Han siger, at det vil føre til en begrænsning i ytringsfriheden, hvis forslaget bliver gennemført. Men at indgrebet er så snævert som muligt, da det kun gælder genstande med væsentlig religiøs betydning.
Hvad er utilbørlige handlinger?
Ifølge Jens Elo Rytter er der dog grænsetilfælde i lovforslaget. For når man bruger ordet utilbørligt, så vil det være op til de danske domstole at vurdere, hvilke handlinger der er upassende eller forhånende.
Han vurderer, at utilbørligt eksempelvis kan være, hvis man tisser på koranen eller på andre måder ødelægger den. Modsat vurderer han ikke, det kan blive straffet, hvis man vælger at vikle et regnbueflag omkring koranen.
Så selvom nogle muslimer vil kunne opfatte det som utilbørligt, så vil det være en undtagelse?
- Det er min umiddelbare opfattelse. Det er det, der er det vanskelige ved denne lov, for hvem skal definere, hvad der er utilbørligt? Vi siger, det er domstolene, men samtidig er denne lov kommet, fordi der er nogle ude i verden, der er blevet stødt over afbrændingerne. Og det er egentlig dem, regeringen forsøger at imødekomme med forslaget, siger Jens Elo Rytter.