Statsminister Helle Thorning-Schmidts navn dukker i disse dage op igen og igen, når europæiske medier spekulerer i, hvem der skal stå i spidsen for det europæiske samarbejde de kommende år.
Ordet "spekulerer" er velvalgt. For uanset hvor troværdige og anerkendte de europæiske medier er, så er sagen den enkle, at lige nu er der ingen, som aner, hvem der skal besætte de europæiske topposter.
Men selv om der for øjeblikket er tale om rene spekulationer hos BBC, Süddeutsche Zeitung, Financial Times, Der Standard og mange flere europæiske medier, så er der alligevel god grund til at tage spørgsmålet om en mulig EU-toppost til Danmarks statsminister alvorligt.
Formanden for Det Europæiske Råd - Herman van Rompuy - er manden, som leder arbejdet med at finde ud af, hvem der skal stå i spidsen for det europæiske arbejde de kommende år. Og efter planen skal det hele gå hurtigt. Han skal helst have navnene klar til EU-topmødet i Bruxelles den 26. juni.
Tre-fire ledige stillinger
Der er tre - måske endda fire - job som skal besættes.
Der skal findes en ny formand for Europa-Kommissionen. En ny formand for Det Europæiske Råd - det er blandt andet den person, som leder alle EU-topmøder og som repræsenterer EU internationalt. Så skal der findes en ny chef for den europæiske udenrigstjeneste. Personen, som har det job, er også samtidig sit lands EU-kommissær.
Og endelig tales der om at etablere en ny post som permanent formand for Eurogruppen. Det er dog ikke endeligt besluttet endnu.
I Bruxelles er spørgsmålet om, hvem der skal besætte hvilke topposter, det altdominerende samtaleemne. Uanset om man går rundt i pressesalen ved den forgangne uges G7-topmøde, om man er et smut i Europa-Parlamentet eller til en briefing i Europa-Kommissionen, så er der kun ét emne, som dominerer.
Utroværdig afvisninger
Hvem bliver de næste formænd/kvinder i EU?
Posterne som formand for Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd er den tungeste internationale post, som nogen dansker nogensinde vil kunne få. Kun generalsekretær for FN ligger over.
Derfor er alle afvisninger fra politikere, som siger, at de ikke er interesserede, heller ikke noget, man skal tage synderligt alvorligt. For stort set alle Europas politikere - med undtagelse af en tysk kansler, fransk præsident og britisk premierminister - så er et EU-topjob det højeste, de kan opnå. Og det vil være absurd at afvise sådan en post.
Flere ting taler imod Thorning
Umiddelbart er der flere ting, som taler imod, at statsminister Helle Thorning-Schmidt skulle få en europæisk toppost.
Danmark er et land, som ikke er med i euroen. Og formanden for Det Europæiske Råd leder for eksempel eurogruppens topmøder.
Og Danmark er et land med flere EU-forbehold. Danmark er for eksempel ikke med i hele EU´s retslige samarbejde.
Det er argumenter, som kan bruges formelt, hvis et eller flere lande af forskellige årsager skulle have lyst til at forhindre, at Helle Thorning-Schmidt skulle få et EU-topjob.
Thorning kender Bruxelles
Der er også flere ting, som taler for Helle Thorning-Schmidt. Hun leverede personligt en meget god indsats under det danske EU-formandskab i 2012. Hun har både arbejdet som assistent i Europa-Parlamentet og været medlem af Europa-Parlamentet. Hun kender altså Bruxelles godt og ved, hvordan EU fungerer indefra.
Hun har også vist sig politisk robust og ikke været bange for at gennemføre politiske reformer - også i perioder, hvor hun har været udsat for enormt mediemæssigt stormvejr. Det er en vigtig egenskab - for en EU-formand er hverdagen 90 procent skældud i medierne - og maksimalt 10 procent anerkendelse.
Forhandlinger kørt fast
Lige nu er forhandlingerne om, hvem der skal være formand for Europa-Kommissionen kørt fuldstændig fast.
Europas politiske partier valgte at gøre valget til Europa-Parlamentet til et præsidentvalg. De lancerede "spidskandidater" og argumenterede for, at det politiske parti, som vandt valget, også skulle "udpege" den næste formand for Europa-Kommissionen.
Men valget producerede ikke nogen klar vinder. Den kristendemokratiske gruppe - EPP - bliver den største i Europa-Parlamentet efter valget. Men gruppen tabte faktisk rigtig mange pladser ved valget.
Favorit møder modstand
EPP-gruppens kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen er den tidligere Luxembourgske premierminister, Jean-Claude Juncker.
Han har også opbakning fra en række stats- og regeringschefer. Men andre er imod Juncker.
Den største modstander mod ham er den britiske premierminister, David Cameron. Men Cameron har opbakning fra flere andre lande. Ikke nødvendigvis lande som er imod Juncker - men som ikke bryder sig om, at Europa-Parlamentet vil bestemme, hvem der skal være formand for Europa-Kommissionen.
For det står klart og tydeligt i traktaten, at det er stats- og regeringscheferne, som indstiller, hvem der skal være formand. En indstilling, som dog skal ske under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet - hvad det så end måtte betyde!
Den person, som skal være formand for Europa-Kommissionen, skal godkendes af Europa-Parlamentet med 376 stemmer. Mens formanden for Det Europæiske Råd kun skal godkendes af EU´s stats- og regeringschefer.
Mange hensyn at tage
Der er mange ting, der skal tages hensyn til, når de europæiske topposter skal besættes.
Der skal gerne være en geografisk balance mellem nord, syd, øst og vest. Der skal gerne være en politisk balance mellem rød og blå. Og gerne en balance mellem kvinder og mænd.
Selv om der kun er godt to uger til det afgørende EU-topmøde, hvor de europæiske topjob efter planen skal fordeles, så er spørgsmålet om, hvem der skal have hvilket job, fuldstændig uklart.
Europa-Parlamentet insisterer på et topjob til Jean-Claude Juncker - og det er flere stats- og regeringschefer stærkt imod.
For øjeblikket står de to parter hårdt overfor hinanden - og indtil den konflikt løser sig - enten ved, at Juncker accepteres, eller ved at han afvises - så er fordelingen af de øvrige topposter også fastlåst.
Venter på Merkel
Alle venter på, at den tyske forbundskansler, Angela Merkel, bestemmer sig for, hvad Tyskland ønsker. Hun har - sammen med den britiske premierminister, David Cameron, og den franske præsident, Francois Hollande - nøglen til fordelingen af posterne.
Når statsminister Helle Thorning-Schmidts navn så ofte dukker op, så er det fordi, hun er acceptabel for både Merkel, Cameron og Hollande. Ja, faktisk har Angela Merkel inviteret Helle Thorning-Schmidt til frokost i Kanzleramt i Berlin den 19. juni. Altså kun en uge inden det afgørende EU-topmøde.
Der er med andre ord god grund til at tage medie-spekulationerne om Helle Thorning-Schmidts mulighed for et EU-topjob alvorligt. Den danske statsminister befinder sig i en situation, hvor hun absolut har gode chancer for at være et af de navne, som vil blive foreslået på EU-topmødet den 26. juni.
Hvad der til gengæld ikke er nogen grund til er at tro, er, at udenlandske medier for øjeblikket ved mere om den sag end danske medier. Det gør de ikke.
Faktisk ved ingen rigtigt, hvad processen ender med. End ikke Angela Merkel har lige nu lagt sig helt fast på, hvad der skal ske.
Konservativt topmøde kan skabe klarhed
Måske bliver vi alle en lille smule klogere, når fire af nøglepersonerne, Merkel, Cameron og statsministrene Reinfeldt og Rutte fra henholdsvis Sverige og Holland mødes senere i dag i Reinfeldts sommerresidens, Harpsund.
Her skal Cameron og Merkel tale om sagen - endnu engang. Men selv hvis de to kommer nærmere en løsning, så er der ingen garanti for, at de også vil fortælle omverdenen om det.
Der er stadig to uger til, at sagen skal være afgjort. Og i europæisk toppolitik kan to uger være lang tid.