Det skal være slut med at brænde hekse på bålet til sankthansaften.
Sådan lyder det nu fra Alternativet, som i stedet vil gøre sankthansdag til en feministisk helligdag.
- Det er oplagt at tage sankthans, som har haft den her hyggesexisme med at brænde hekse af på bålet. Derfor er det vigtigt, at vi i stedet hylder feminismen, som på mange måder har ’reclaimet’ heksesymbolet.
- I feminismen har man et inkluderende forhold til alle køn, hvor man også hylder dem, der går imod normen og de strukturer, der lige nu skaber så meget uligestilling, siger partiets politiske leder, Franciska Rosenkilde.
Indtil år 1770 var sankthansdag - som er den 24. juni, dagen efter sankthansaften - faktisk en helligdag, og det skal den altså være igen fremover, hvis det står til Alternativet. Partiet vil kalde den nye helligdag "midsommerdag".
- Det er vigtigt, at vi hylder ligestilling for alle køn og en forbundethed til naturen, lyder det fra Franciska Rosenkilde.
Flere helligdage, mindre arbejde
Forslaget om en ny helligdag er et led i Alternativets plan om, at folk skal arbejde mindre og ikke mere, som regeringen satte sig for ved at afskaffe store bededag tidligere på året.
Alternativet er dog ikke færdig med at kæmpe for at få store bededag igen, selvom partiet nu foreslår en helt ny helligdag.
- For os er det ikke enten eller. Det er både og, siger Franciska Rosenkilde.
Alternativet har bedt Finansministeriet om at regne på, hvad det årligt vil koste samfundet at indføre den nye helligdag.
Ministeriet regner med, at arbejdsudbuddet vil falde med cirka 6.100 fuldtidspersoner og cirka 2,3 milliarder kroner mindre i statskassen.
- Til gengæld får vi 12 millioner flere fritidstimer, og det er meget vigtigt at investere i tid, mennesker og livskvalitet, siger Franciska Rosenkilde.
Staten kan dog ifølge Finansministeriet også spare nogle penge med en ekstra helligdag, blandt andet fordi der ikke udbetales sygedagpenge på helligdage.
Derudover vil der også være besparelser at hente, hvis eksempelvis daginstitutioner holder lukket på den nye helligdag.
Sympatisk, men dyrt
SF kalder forslaget 'sympatisk', men vil ikke garantere at indføre en sådan ny helligdag.
- Vi skal blive endnu bedre til at tale om vores fælles historie i forhold til hekseafbrændinger, kvindekampen og ligestilling, men det er meget dyrt at indføre en ny helligdag, så det kan jeg ikke love, lyder det fra SF’s ligestillingsordfører, Astrid Carøe.
Alternativet peger på, at pengene til at indføre den nye helligdag skal komme fra det såkaldte økonomiske råderum, som har vist sig at være 16 milliarder kroner større i 2030, end det Finansministeriet hidtil havde regnet med.
Men SF er ikke sikker på, at det er bedst at bruge de ekstra milliarder på en enkelt fridag.
- Vi vil gerne give danskerne mere fri og mere ro på, men det er en overvejelse værd, om man hellere vil bruge de 16 milliarder på muligheden for mere fleksibilitet i arbejdslivet i stedet for en enkelt fridag.
- Om det skal være en helligdag eller andre initiativer, der gør, at folk kan få mere ro på og få mere fleksibilitet i deres hverdag, er jeg ikke helt sikker på, men tanken er fin, siger Astrid Carøe.
'Helt unødvendig'
På den modsatte politiske fløj møder Alternativets forslag om en ny feministisk helligdag slet ikke opbakning fra hverken Danmarksdemokraterne eller Dansk Folkeparti.
Danmarksdemokraternes politiske ordfører og ligestillingsordfører, Susie Jessen, kalder forslaget ”overflødigt”.
- Vi vil gerne genindføre store bededag, men vi skal ikke begynde at opfinde en ny helligdag, som er helt unødvendig.
- Vi skal have flere folk i arbejde, så det er ikke tid til at indføre flere helligdage, så en ny ligestillingshelligdag er for alternativt til os, siger hun.
Samme melding kommer fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.
Han kalder forslaget 'lige kreativt nok'.
- Store bededag er den mest oplagte helligdag at genindføre. Skulle man lave andre fri- eller helligdage, så ville en nationaldag være det rigtige. Det er lige voldsomt nok at lave et eller andet feministisk stunt ud af det, siger han.