Uffe Elbæk fra Alternativet kom lidt overraskende ud af døren til Statsministeriets spejlsal sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen og de øvrige ledere fra Folketingets ja-partier, da datoen for folkeafstemningen om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning blev annonceret.
Men selv om Uffe Elbæk stod skulder ved skulder med partilederne fra Venstre, Socialdemokraterne, SF, Konservative og Radikale, vil Alternativet ikke desto mindre holde sig ude af den forligskreds, der står bag aftalen om folkeafstemningen, som afholdes 3. december.
Grund til forvirring? Det mener Uffe Elbæk ikke.
- Jeg tror faktisk, at rigtig mange godt kan forstå, at vi stiller os i en tredje position, siger Uffe Elbæk.
- Vi har ikke lyst til at stå sammen med nej-partierne, og til gengæld kan vi heller ikke se os i den forligskreds, som stod deroppe sammen med mig, siger han.
Behov for fælles asylpolitik
Alternativets beslutning om at stille sig i en ”tredje position” skyldes især, at Danmark – hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen – ikke vil være med i den fælles europæiske asyl- og flygtningepolitik.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde på dagens pressemøde, at ”det står klippefast”, at Danmark ikke går med i EUs fælles udlændingepolitik, og det ærgrer Uffe Elbæk.
- Det er vi rigtigt kede af og uforstående over for. Hvis der er noget, der er et fælles europæisk problem lige nu, så er det da asylspørgsmålet, og vi burde finde ud af at løse det sammen, siger Uffe Elbæk.
Han mener desuden, at det er forkert, at en forligskreds bestående af en række partier på Christiansborg fremover skal kunne beslutte, hvilke europæiske retsakter, Danmark skal tilslutte sig.
Der er behov for mere gennemsigtighed, mener Alternativet.
”Ja, men…”
Ikke desto mindre vil partiet anbefale et ja ved folkeafstemningen 3. december.
- Der er så mange andre gode ting ved den her aftale, så vi går ind og siger ”ja, men…”, siger Uffe Elbæk.
Hvis ja-siden vinder en kommende afstemning, så vil Danmark tiltræde 22 europæiske retsakter, mens vi vil undlade at tilvælge 10 retsakter - blandt andet dem, der vedrører europæisk asyl- og udlændingepolitik.
Tilvalgsordningen vil efterfølgende betyde, at politikerne fra sag til sag kan tage stilling til, om Danmark skal nikke ja til ny EU-lovgivning på retsområdet. Heriblandt Europol-samarbejdet.