Der er sket fejl og forsømmelser hos Rigspolitiet.
Det er konklusionen på en 453 siders lang advokatundersøgelse, som Folketingets Granskningsudvalg netop har fået.
- På det grundlag og med de forbehold jeg har taget ovenfor, er det min vurdering, at der er begået fejl og forsømmelser i forbindelse med Rigspolitiets formulering og anvendelse af Actioncard nr. 1, lyder det fra advokat Claus Guldager, der står bag undersøgelsen, der er bestilt af Folketinget.
Actioncardet blev brugt som en rettesnor for de politibetjente, der skulle ringe rundt til landets minkavlere i forbindelse med aflivningen af mink.
Problemet var bare, at det af actioncardet fremgik, at hvis minkavlerne sagde, de ikke ønskede, at en myndighedsperson kom ind på besætningen, skulle politiet sige, at beslutningen var truffet, og myndighederne i så fald ville komme ind og gennemtvinge en aflivning.
Men det var ikke korrekt, for der var ingen lovhjemmel til at aflive raske mink på det tidspunkt.
Ingen enkeltpersoner kan stilles til ansvar
Advokat Claus Guldager kalder actioncardet både 'beklagelig' og 'dårlig kommunikation'.
Samtidig konkluderer han, at der er tale om vildlende oplysninger.
- Jeg vurderer, at der er tale om, at en forvaltningsmyndighed afgiver vildledende oplysninger, hvilket konkret må betegnes som en fejl, står der i advokatundersøgelsen.
Men undersøgelsen kan ikke pege på, hvilke enkeltpersoner der kan stilles til ansvar for de fejl, der er begået i Rigspolitiet.
For selve udformningen af actioncardet er lavet af en underordnet medarbejder.
- Det urigtige indhold skyldes i første omgang fejl, der er begået af en medarbejder på et underordnet niveau, lyder det i undersøgelsen.
Og actioncardet er på intet tidspunkt blevet godkendt eller kvalitetssikret, hvilket er helt i strid med politiets interne retningslinjer, fremgår det af undersøgelsen.
Derfor må det undersøges yderligere, lyder det fra Venstre.
- Faktum er, at 60 politielever bliver sat til denne her opgave. Hvem træffer denne her beslutning? Det kan vi ikke få svar på i det skriftlige grundlag, og det må vi så finde ud af, siger gruppeformand i Venstre, Karsten Lauritzen.
Han foreslår, at minkkommissionen, der netop er gået i gang med at afhøre embedsmænd og ministre om, hvad der skete i dagene omkring, at regeringen traf beslutningen om at aflive alle mink, skal udvides.
- Med den viden, vi har her, så er der grundlag for grundigt at overveje, om man ikke skal udvide kommissoriet for minkkommissionen, siger Karsten Lauritzen.
Advokatundersøgelsen har konkret kigget på det actioncard, der blev brugt af politibetjente til at ringe rundt i dagene efter, at Mette Frederiksen på et pressemøde havde sagt, at alle mink skulle aflives.
Ifølge regeringens egen redegørelse fra sidste år var der otte minkavlere, der svarede nej og dermed fik at vide, at beslutningen var truffet.
Spørgsmålet er, hvordan de actioncards kunne blive brugt, når der ikke var en hjemmel til at sige det, der blev sagt.
Og nogen i Rigspolitiet vidste godt, at der ikke var lovhjemmel. For allerede den 5. november 2020 blev Rigspolitiet af Justitsministeriet gjort opmærksom på det.
Samme besked får de fra Fødevarestyrelsen den 6. november.
Men selvom Rigspolitiet var bekendt med det, ringede politiet stadig rundt til landets minkavlere med de urigtige oplysninger.
Først den 10. november ændrer Rigspolitiet ordlyden. Det er fem dage efter, de første gang bliver bekendt med, at instruksen er ulovlig. Det fremgår af regeringens egen redegørelse af forløbet fra sidste år.
Og også advokatundersøgelsen kommer til samme konklusion. Altså, at medarbejdere i en række myndigheder fra den 5. november var klar over, at der ikke eksisterede en lovhjemmel til at slå alle mink ihjel.
Det kalder advokat Claus Guldager et 'kollektivt svigt'. Han anbefaler, at Minkkommissionen kigger nærmere på, hvor mange der kendte til den manglende lovhjemmel.
- Da mit opdrag handler om actioncards begrænser jeg mig herefter til at anbefale, at Minkkommissionen foretager en nærmere vurdering af tilblivelsen og udrulningen af den klassificerede operationsplan og af forløberne herfor.
Mangler stadig svar
Politikerne modtog undersøgelsen af actioncardet i dag, sammen med en undersøgelse af minknedgravningerne i Midtjylland.
Undersøgelsen om nedgravning peger også på, at der er blevet begået fejl og forsømmelser i forbindelse med beslutningen om, at de døde mink skulle graves ned i to store massegrave i Midtjylland.
En beslutning, som regeringen senere måtte omgøre, fordi et flertal i Folketinget frygtede forurening af både jord og drikkevand fra de døde mink.
Men ingen af undersøgelserne kan pege på konkrete enkeltpersoner, der har ansvaret for disse fejl. Og derfor kan yderligere undersøgelser komme på tale, siger Peder Hvelplund, sundhedsordfører i Enhedslisten.
- Det mest alvorlige er, at der stadig er en række spørgsmål, der ikke er besvaret. Det handler blandt andet om, hvad var beslutningsgrundlaget var. Hvad gjorde, at man udfærdigede actioncards som ikke var lovmedholdelige og korrekte?
- Det spørgsmål mangler vi stadig at få svar på. Der skal vi tilbage og læse rapporten ordentligt igennem og se, om det får betydning for kommissoriet, siger Peder Hvelplund.
Dansk Folkeparti mener, ligesom Venstre, at Minkkommissionen på baggrund af de to advokatundersøgelser, skal udvides.
- Jeg tror, at man bliver nødt til at udvide undersøgelseskommissoriet for at sikre, at vi får det fulde billede. Der er kommet meget væsentlige og også bekymrende detaljer på bordet, siger Morten Messerschmidt, næstformand i partiet.
Granskningsudvalget mødes igen på fredag om en uge for at beslutte, om advokatundersøgelserne skal have nogle politiske konsekvenser, og i givet fald hvilke.
Artiklen er 14.40 opdateret med flere afsnit.