75 søgte om asyl i går

384 personer har på syv dage søgt asyl i Danmark. På grænsekontrollens første dag søgte 75.

På grænsekontrollens første dag blev togpassagerer og biler undersøgt. (Foto: © Palle Peter Skov, Scanpix)

Der er registreret 75 asylansøgere i Danmark 4. januar - på den første dag for grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

18 asylansøgere kom fra Syrien, 12 fra Syrien, 10 fra Irak og 35 fra øvrige lande.

Ministeriet oplyser, at tallet er forbundet med usikkerhed, da der løbende sker efterregistreringer.

I alt er der registreret 384 asylansøgere i en syvdages periode med start 29. december sidste år til 4. januar i år.

Der er afsat 400 politifolk til grænsekontrollen, der i første omgang skal vare i 10 dage. Derefter kan den forlænges i 20 dage og eventuelt flere dage.

Mandagens 75 asylansøgere er periodens anden højeste tal. 29. december søgte 102 personer asyl i Danmark.

/ritzau/