Der er 43.500 børn under 18 år i de familier, som 1. oktober er blevet trukket i ydelse som konsekvens af kontanthjælpsloftet. Heraf er 18.000 børn med en ikkevestlig baggrund.
De mange børn, hvis forældre har fået mindre at gøre godt med, risikerer at vokse op i social eksklusion og fattigdom, har advarslen lydt fra Børnerådet og Børns Vilkår.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) fastholder, at målet med loftet er at få flere i job.
- Det værste, vi kan gøre for børnene, er at lade deres forældre blive på kontanthjælp i årevis. Vi har skabt et rigtig godt grundlag for, at deres forældre kan få fodfæste på arbejdsmarkedet, siger han.
Rammer særligt enlige kvinder
Ifølge ministeriets beregninger vil loftet skabe, hvad der sammenlagt svarer til 700 fuldtidsjob. Men ministeren forventer, at mange flere personer vil komme i arbejde.
- For rigtig mange af de her mennesker, der måske har været på kontanthjælp i 10 år, er det ikke realistisk at komme i fuldtidsarbejde.
- Men de kan måske arbejde nogle timer om ugen. Og når fuldtidsjob bliver omregnet til reelle personer, så er det ikke 700, men måske 4000 eller 5000.
Af de 43.500 børn, der berøres, er 38.700 hjemmeboende, mens 4700 er registreret på en anden adresse.
Derudover er kvinder og indvandrere overrepræsenteret blandt de 33.127 personer, der foreløbig er blevet trukket i ydelse som følge af loftet.
Blandt de berørte er 69 procent kvinder. Den høje andel skal ses i lyset af, at kvinder udgør hovedparten af de enlige forsørgere, der berøres af loftet, påpeger ministeren.
/ritzau/