13 partiledere skulle kæmpe første slag om forsvarsforbeholdet: Sådan gik det

Statsminister Mette Frederiksen besøgte for nyligt den ukrainske præsident Zelenskyj i Kyiv. Det blev også fremhævet i diskussionen om, hvorvidt vi skal afskaffe forsvarsforbeholdet.

- Det er jo bemærkelsesværdigt, at det, de ønsker allermest i Ukraine, er at komme med i Nato og EU, sagde hun med en henvisning til den del af partierne, der ikke ønsker af afskaffe forsvarsforbeholdet.

Om Danmark bliver er sikrere land, hvis vi afskaffer forbeholdet, svarede statsministeren:

- Det er en banal måde at anskue tingene på. Det gør vi jo ikke fra dagen efter afstemningen.

Tilbage i februar sagde Jeppe Kofod, at forbeholdene ingen praktisk betydning havde?

- Der er en ny virkelighed med et aggressivt Rusland, der påvirker os alle sammen, så skal vi stå sammen, svarede Mette Frederiksen.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, mente bestemt ikke, at Danmark bliver mere sikkert, hvis vi afskaffer forbeholdet.

- Begynder man at opbygge et helt tydeligt EU-militær, så er det noget, der helt tydeligt splitter Nato. De fly og soldater, vi har, kan altså kun være afsted et sted ad gangen, så mere EU vil føre til en neddrosling af Nato, sagde han.

Selvom professor i forfatningsret ved SDU Frederik Waage besøgte studiet og understregede, at et ja til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet ikke betyder, at Danmark afgiver beslutningsret til EU, i forhold til hvilke missioner man skal deltage i.

Den beroligede dog ikke Dansk Folkepartis formand.

- Det er jo Folketinget, der vælger, om vi skal afsted. Men vi har jo et meget, meget EU-venligt Folketing. Og giver man de partier retten, så skal man også have tillid til, at de skulle kunne sige nej, når Bruxelles taler. Og den tillid har jeg ikke, svarede han til spørgsmålet om, hvorvidt danske soldater kan blive sendt ud til konflikter, vi ikke vil være med i.

Hos Radikale Venstre har man altid holdt af EU, og derfor anbefaler man da også, at vi afskaffer vores forsvarsforbehold.

- Den allervigtigste forskel er, at vi viser de andre, at vi er en del af det sammenhold, der står sammen mod Putin.

- Men det, det konkret betyder, er, at vi kan vælge ja eller nej til missioner.

Så signalværdien er vigtigere end de konkrete operationer?

- For mig er det helt, helt afgørende, fordi vi er det eneste land, der har et forbehold overfor at samarbejde med de andre om vores egen sikkerhed, sagde Sofie Carsten Nielsen.

Den konservative formand lagde under aftenens debat ikke skjul på, at han anbefaler, at man stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Samtidig lagde han heller ikke skjul på, at det er kompliceret stof.

- Det er kompliceret, men kan vi ikke være enige om én ting: At det, vi stemmer om, alene er, om Danmark skal kunne sige ja eller nej til, om vi skal deltage i missioner. I stedet for at vi automatisk siger nej, når det er EU og ikke Nato, der leder missionen, sagde han.

Det skete, efter modstanderne af afskaffelsen havde udtrykt bekymringer for, at danske soldater kunne blive trukket ind i krige og konflikter af EU.

SF's leder mener, at selvom Danmark ikke lige nu bliver mere sikkert med et 'ja', så vil det blive det på sigt.

Mens Morten Messerschmidt, Pernille Vermund og Mai Villadsen brugte meget af debatten på at sætte spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad vi mister suverænitet ved et ja til afskaffelsen, så præsenterede Pia Olsen Dyhr for første gang det synspunkt, at vi faktisk får mere suverænitet ved en afskaffelse.

- Hvis vi afskaffer det danske forsvarsforbehold, kommer vi til at få indflydelse på forsvarssamarbejdet i EU. Vi får endda medbestemmelse, siger hun.

Flankeret af sine politiske modsætninger i form af Morten Messerschmidt og Pernille Vermund udsendte politisk leder i Enhedslisten Mai Villadsen sine argumenter for et nej til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.

- Vi får ikke et mere sikkert Europa, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet. Europas militære arbejde foregår ikke inden for Danmarks eller Europas grænser. Det er ofte missioner i Afrika, som jeg tror, at et flertal vil tilslutte sig, at vi skal tage del i.

Hun pegede blandt andet på Mali, hvor der rapporteres om overgreb på civile.

- Dem er jeg bekymret for. Det er missioner, der har været kritiseret, fordi de soldater, man har trænet, har begået overgreb.

En af de få politikere, der ikke tøvede et sekund med at svare ja eller nej til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark er mere sikkert land, hvis vi afskaffer forbeholdet, var Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

- Ja, lød svaret.

Han er glad for det Nato-samarbejde, Danmark er en del af, men er også klar til at tage imod muligheden for et fuldt forsvarssamarbejde med EU.

- Vores sikkerhed er garanteret af Nato. Og det er godt. Men dansk sikkerhed handler ikke kun om, hvad der sker, hvis russerne kommer til Danmark. Det handler også om, om danske skibe rammes af pirateri i Afrika, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han henviser til det samarbejde, der er mellem 27 EU-lande om håndteringen af pirater. Et samarbejde, Danmark ikke kan være med i på grund af forbeholdet.

Nye Borgerliges formand var meget uenig med Jakob Ellemann-Jensen og de andre EU-venlige partier.

Hun røg i særdeleshed i fight med De Konservatives Søren Pape Poulsen, da hun sendte følgende angreb afsted.

- Vi har i dag et værn mod de her partier, der er vilde med EU, og det risikerer vi at miste, hvis vi afskaffer forbeholdet.

- Og så vil danske soldater blive sendt på missioner i Afrika. Og der skal man spørge sig selv, om det er rimeligt, at danske soldater skal ofre livet i Afrika.

Til det svarede Søren Pape Poulsen:

- Jeg havde faktisk det indtryk, at du ville gøre meget for at forhindre millioner af flygtninge fra Afrika, og i det lys kunne det jo være hensigtsmæssigt, hvis man tilsluttede sig nogle missioner i Afrika, der måske kunne forhindre det, sagde han.

Liberal Alliance stiller sig bag en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Partiformand Alex Vanopslagh kunne ikke dy sig for at komme med en stikpille til to af nej-partierne.

- Der har været en stor EU-mission de sidste fem år, der har forhindret store flygtningestrømme i at komme til Europa. Det er da mageløst at høre Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti argumentere for, at det skal vi ikke være en del af, lød det.

Dagens partilederdebat bød også på et comeback til et velkendt ansigt, nemlig Danmarks tidligere statsminister - nu løsgænger og formand for Moderaterne - Lars Løkke Rasmussen.

Han har igennem en lang politisk karriere altid anbefalet en afskaffelse af de danske forbehold, og i dag var ingen undtagelse.

- Det er ikke nogen ulykke, at vi har forsvarsforbeholdet, men på sigt bliver det en hovedpine for os, sagde han.

Sikandar Sidique fra Frie Grønne gjorde sig bemærket ved den lidt overraskende holdning, at man ikke vil anbefale folk at stemme noget.

- I Frie Grønne går vi ind for at afskaffe forsvarsforbeholdet, men vi vil ikke anbefale et ja eller nej. Det er så vores opgave at oplyse folk, så de kan gøre det på et kvalificeret grundlag.

Hos Alternativet stiller man sig bag at afskaffe forsvarsforbeholdet.

- Vi får mulighed for at præge den forsvarspolitik, der skal laves. Så vi kan lave langt mere fred i verden. Vi skal med ind som den stærke stemme, vi er, så får vi skabt mere fred, sagde politisk leder Franciska Rosenkilde.

Mai Villadsen pegede dog på missioner i Afrika, som hun ikke mente havde skabt mere fred.

Kristendemokraterne deltog også i partilederdebatten. Her markerede partiet sig på ja-siden.

- For os handler det ikke kun om, hvad vi skal svare, når EU ringer. Det handler om, at vi skal påvirke det europæiske fællesskab. Det kan vi ikke, når vi står uden for døren, sagde formand Isabella Arendt.

Der er folkeafstemning om at afskaffe forsvarsforbeholdet 1. juni.