Når 13 kommuner næste år sætter skatten op, er det ikke kun borgerne i netop de kommuner, der skal have penge op af lommen.
Det kommer også til at have konsekvenser i resten af landets kommuner.
Og det får nu flere borgmestre til at kræve lovgivningen ændret, så de ikke skal finansiere andre kommuners højere skatter.
- Det er et fuldstændig skævt system, siger Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF).
Det er blandt andet i Herning, Tårnby og på Frederiksberg, at kommunen har valgt at hæve skatten i 2024.
Men på grund af regler i budgetloven bliver alle landets andre kommuner ramt på pengepungen, når de kommunale skatter bliver hævet.
For reglerne betyder, at kommunerne samlet set får færre penge i bloktilskud fra staten, hvis skatten stiger, og dermed har de altså færre penge at gøre godt med.
Og det er helt urimeligt, mener blandt andre Tonni Hansen.
- Langeland Kommune er en af de økonomisk mest udfordrede kommuner i hele Danmark. Og så skal borgerne i Langeland så være med til at finansiere en øget velfærd i de andre kommuner.
- Jeg synes, det er urimeligt og uretfærdigt. Det er en omvendt Robin Hood-politik, siger han.
Hvordan det præcis vil ramme budgetterne i kommunen, kan han ikke sige. Men det betyder samlet set færre penge i kassen, der kunne bruges på ældrepleje, skoler, daginstitutioner eller infrastruktur, siger han.
Vil ændre systemet
Heller ikke i Assens Kommune mener borgmester Søren Steen Andersen (V), at det er rimeligt.
- Her i kommunen har vi for nogle år siden måttet spare rigtig mange penge, fordi økonomien var i ubalance.
- Så er det ikke særlig interessant for os, når vi har gjort den del af opgaven, at se andre kommuner, der ikke har gjort det, sætte skatten op. Velvidende at det straffer os andre, fordi vi kollektivt skal betale for den misere.
Kommunen har nu måttet indrette budgettet for næste år sådan, at mellem 3,5 og 4 millioner kroner skal bruges på at betale "straf" for andre kommuners skattestigninger, som han kalder det.
Derfor vil begge borgmestrene have reglerne lavet om, så de ikke kollektivt skal hæfte for andre kommuners skattestigninger.
I Kommunernes Landsforening mener formand Martin Damm (V), der selv er borgmester i Kalundborg Kommune, også at man er nødt til at se på reglerne.
Ifølge ham har reglerne i mange år fungeret fint, fordi det var ret små beløb, det drejede sig om.
Men nu er det anderledes, fordi der bliver hævet skatter for ret store beløb - og derfor udfordrer det de andre kommuner på økonomien.
Du unormalt store stigninger skyldes følge Martin Damm, at mange kommuner er presset.
Han mener, man især skal se på at gøre det sværere at sætte skatten op med store beløb.
- Ansvaret skal i højere grad ligge hos den enkelte kommune end på kollektivet. Det er det, der kan forhindre, at det sker i fremtiden, siger han.
Ikke for sjov
En af de kommuner, der hæver skatten, er Herning Kommune.
Her bliver skatten næste år hævet med en halv procent. Det giver en stigning i skatteindtægter på 82,7 millioner kroner.
Her er borgmester Dorthe Vest (V) ked af, at hun nu sender en regning til de andre kommuner.
- Men det er jo ikke for sjovs skyld. Vi gør det, fordi vi er pressede, siger hun og henviser til, at kommunen ikke har hævet skatten i 20 år og risikerede at skulle spare så meget, at man ikke længere kunne være servicen til borgerne bekendt.
Også hun mener, at reglerne bør laves om.
- I hvert fald tanken om, at vi hæfter kollektivt for andres skattestigninger, velvidende at man jo ikke hæver skatten for sjov.
DR forsøger at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) til borgmestrenes ønske om at ændre reglerne. Det har endnu ikke været muligt.
I stedet har hendes ministerie sendt et skriftligt svar, der forklarer reglerne:
- Aftalesystemet med kommunerne bygger på, at regeringen indgår en kollektiv aftale med kommunerne, og her er aftalt en samlet uændret kommunal skat. Ved en samlet kommunal skatteforhøjelse udløser det efter gældende lov en modregning i bloktilskuddet, som er delvis individuel og delvis kollektiv, lyder det.