Danske Bank og tidligere topledere i banken er blevet sagsøgt af en amerikansk aktionær, der vil have erstatning for tab på aktier, som ifølge anklagen skyldes bankens håndtering af den omfattende hvidvasksag i bankens estiske filial.
Det er Plumbers & Steamfitters Local 773 Pension Fund, en pensionsfond for blikkenslagere i delstaten New York, der ifølge sagens indledende retsdokumenter har valgt at lægge sag an mod banken og de tidligere chefer - heriblandt tidligere topchef Thomas Borgen og tidligere bestyrelsesformand Ole Andersen.
Ifølge DR Nyheders erhvervskorrespondent Jakob Ussing mener fonden, at Danske Bank har tilbageholdt oplysninger om den mulige hvidvask og dermed skjult risikoen for et stort kurstab på bankens aktier.
- Man mener, at ledelsens håndtering og tilbageholdelse af informationer i den meget omfattende sag om mulig hvidvask i den estiske filial har haft enorm betydning for, at Danske Banks aktier er faldet rigtig meget, og det vil man have erstatning for, siger han.
Tab på mindst 16 milliarder kroner
Fondens advokater mener, at Danske Banks aktier i USA som minimum er faldet med 2,5 milliarder dollar eller mere end 16 milliarder danske kroner i en periode, hvor banken burde have oplyst meget mere om hvidvasksagen.
Når blandt andre Thomas Borgen og Ole Andersen er nævnt i søgsmålet, handler det om, at fondens advokater også vil have muligheden for at gøre de tidligere medlemmer af bankens topledelse ansvarlige, forklarer Jakob Ussing.
- Hvis de ikke kan vinde sagen over banken og opnå erstatning i et forlig, så vil de have bestyrelsesformanden, den tidligere topdirektør og andre i ledelsen til at blive gjort personligt erstatningsansvarlige, så de kan betale nogle penge tilbage, siger han.
Kommer den tidligere ledelse i Danske Bank til at ligge søvnløse over den her sag?
- Hvis de ligger søvnløse, er det nok snarere på grund af de strafferetlige efterforskninger i blandt andet USA og Danmark. For det her private søgsmål har efter alt at dømme kun en chance, hvis de strafferetlige efterforskninger af Danske Bank ender med en straf, siger Jakob Ussing.
Flere kan tilslutte sig sagen
Sagen er en såkaldt klassesøgsmål, hvor flere investorer på sigt kan tilslutte sig. Jakob Ussing vurderer da også, at vi i den kommende tid vil se flere af den slags erstatningssager mod banken.
- Søgsmålet kommer sandsynligvis nu, fordi de har afventet bekræftelsen fra det amerikanske justitsministerium af, at Danske Bank efterforskes - samt sagens udvikling i Danmark og Estland, hvor der nu henholdsvis er rejst sigtelse mod banken og er foretaget en række tilbageholdelser af tidligere ansatte i Estland. Og der kan komme flere af den type sager, da andre advokatfirmaer har annonceret, at de også arbejder på lignende søgsmål, siger han.
Men fordi den type sager typisk først må afvente myndighedernes konklusion om straffeansvar, er der endnu lange udsigter til en afgørelse i sagen, fortæller erhvervskorrespondenten.
- Først og fremmest skal Danske Bank ende med at få en rimelig stor bøde fra det amerikanske justitsministerium, og derefter skal det lykkes at kvantificere, hvor stor en del af aktiekursfaldet i perioden fra efteråret 2017 til efteråret 2018, der kan tilskrives, hvad der foregik i den estiske filial og ledelsens manglende handlinger. Det er ikke bare det samme som kursfaldet, da andre bankaktier også er faldet i 2018, og en del af kursfaldet i 2018 skyldes andre forhold som svagere handelsindtægter på grund af uroen på de finansielle markeder.
- Derfor har det historisk været svært at vinde den her type sager, men omvendt så kan intet udelukkes, da der er tale om en af de største sager om mulig hvidvask i historien.
Danske Bank: Kommer ikke bag på os
Danske Bank har ikke ønsket at stille op til interview, men har istedet sendt et skriftligt svar om sagen, hvor banken skriver, at man langt fra er overrasket over det civile søgsmål.
- Vi er bekendt med, at der er et søgsmål mod Danske Bank fra en amerikansk pensionskasse. Det er offentligt kendt, at der er flere amerikanske advokatfirmaer, der har varslet lignende søgsmål, så set i det lys, kommer dette ikke bag på os, lyder det i svaret fra pressechef Kenni Leth.
Danske Bank ønsker heller ikke at kommentere det amerikanske søgsmål konkret, oplyser han i svaret.
- Vi forholder os til søgsmålet og den videre proces sammen med vores advokater. Vi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer, fortsætter Kenni Leth.
Sagen om hvidvask i Danske Bank
- •
I september fremlagde Danske Bank konklusionerne af sin egen undersøgelse af forholdene, som Berlingske Business har beskrevet igennem mere end et år.
- •
Undersøgelsen påviser, at ledelsen i Danske Bank gentagne gange blev advaret om mistænkelige kunder og alvorlige mangler i forebyggelsen af hvidvask i den estiske afdeling.
- •
Det skete allerede i 2007, da Danske Bank overtog den estiske bank. Her advarede det estiske finanstilsyn i en kritisk rapport.
- •
Samtidig kom der en konkret advarsel fra den russiske centralbank om skatteunddragelse og hvidvask for milliarder af rubler i den estiske afdeling. Danske Bank reagerede ikke.
- •
Også i 2009, 2010, 2013, 2014 og 2015 blev ledelsen advaret. Men først i 2015 lukker Danske Bank filialen i Estland for udenlandske kunder.
- •
Undersøgelsen har foreløbig fundet frem til 6200 mistænkelige kunder. I alt var 10.000 udenlandske kunder i den estiske filial i perioden. I alt er 15.000 kunder omfattet af undersøgelsen.
- •
Den samlede strøm af penge fra de udenlandske kunder gennem den estiske filial i perioden 2007-2015 udgjorde 200 milliarder euro. Det svarer til knap 1500 milliarder kroner.
- •
Undersøgelsen har ikke kunnet fastslå, hvor stor en del af beløbet, der er "mistænkeligt". Men det er formentlig "en meget stor del" af de 1500 milliarder kroner.
- •
Selv om ledelsen får hård kritik i undersøgelsen, vurderer advokaterne, der er hyret af banken, at hverken topchef eller bestyrelse har et retligt ansvar i sagen.
- •
Nuværende og tidligere ansatte og ledere i Estland og Danmark, der har været involveret i sagen, har fået advarsler, er blevet fyret, har fået frataget bonusser og er blevet indberettet til myndigheder. De fleste er ikke længere i Danske Bank.
- •
Flere ansatte i Estland er blevet meldt til politiet på grund af mistanke om medvirken.
- •
42 ansatte og agenter, som modtog kommission for at formidle kunder, har opført sig "mistænkeligt".
- •
Efter fremlæggelsen af rapporten har både nu tidligere administrerende direktør Thomas F. Borgen og bestyrelsesformand Ole Andersen forladt banken. De er begge nævnt i det amerikanske søgsmål.
- •
Kilder: Rapport om non-resident porteføljen i Danske Bank af Bruun & Hjejle, Reuters, Ritzau