VIDEO Panama-papirerne fortalt med lego-klodser

Frederik Obermaier afslørede panama-papirerne. Nu fortæller han historien med lego-klodser.

I 2015 modtog graverredaktionen på Süddeutsche Zeitung den største lækage i verdenshistorien.

2,6 terabyte. 11,5 millioner dokumenter. Mange af dem flere hundrede sider lange.

I videoen ovenfor forklarer journalist og redaktør på Süddeutsche Zeitung, hvordan det var at modtage det enorme datasæt, og hvordan han og journalisterne i det Internationale Konsortium af Undersøgende Journalister, ICIJ, gik til opgaven i året frem til offentliggørelsen af historierne den 3. april i år.

Panama-papirerne

  • Panama-papirerne er en lækage bestående af 11,5 millioner hemmelige dokumenter, der i alt fylder 2,6 terabyte svarende til 2.600 gigabyte.

  • Dokumenterne stammer fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca, der leverer offshore-løsninger til rigmænd på tværs af kloden.

  • Datasættet rummer detaljerede oplysninger om mere end 214.000 offshore-selskaber, herunder identiteter på ejere og direktører. Dokumenterne angiver ledere i Argentina, Island, Saudi-Arabien, Ukraine og Forenede Arabiske Emirater og regeringspersoner og nære tilknyttede for over 40 lande herunder Brasilien, Kina, Frankrig, Indien, Malaysia, Mexico, Malta, Pakistan, Rusland, Sydafrika, Spanien, Syrien og Storbritannien.

  • Mange af dokumenterne er håndskrevne og stammer helt tilbage fra 1970'erne.

  • Lækagen blev afleveret af en anonym kilde kaldet John Doe til den tyske avis Süddeutsche Zeitung i 2015

  • Over 400 journalister hos 107 nyhedsorganisationer i mere end 80 lande arbejdede i over et år på projektet - i Danmark har DR Dokumentar og Politiken medvirket i projektet.

  • Panama-papirerne blev offentliggjort den 3. april.