VIDEO Derfor går det bedre i Danmark end i resten af Europa

Negativ vækst preller foreløbig af på dansk økonomi. Korrespondent forklarer hvorfor.

Handelskrig, brexit, faldende efterspørgsel.

Der er dårlig stemning om verdensøkonomien for tiden. Og flere økonomier har det da også skidt.

Blandt andre Storbritannien, Tyskland og Sverige havde i seneste kvartal minus-vækst i bruttonationalproduktet.

Men et enkelt sted går det glimrende: I Danmark.

- Når det gælder generel fremgang i økonomien, så er Danmark et af de lande i Europa, der har størst vækst lige nu, siger Casper Schrøder, økonomikorrespondent i DR Nyheder, i videoen ovenfor.

- Selv om vi fortæller om, at Danmark er ramt af brexit, handelskrig og problemer i tysk økonomi, så preller det altså indtil videre af på dansk økonomi, siger Casper Schrøder.

Få forklaringen på, hvorfor det går så godt i dansk økonomi i videoen ovenfor.