Vestjysk Bank er sendt i pause fra handel på Københavns Fondsbørs "indtil videre" før åbningen tirsdag morgen.
Børspausen kommer efter at Dagbladet Børsen tirsdag skriver, at Finanstilsynet advarer om et muligt kollaps i flere af de mindre banker, der har ryggen mod muren som følge af de skærpede regler omkring nedskrivninger.
Her nævnes Vestjysk Bank som et af de pengeinstitutter, der kan blive tvunget til at dreje nøglen om.
Ifølge Bloomberg News vil Københavns Fondsbørs ikke kommentere årsagen til børspausen for Vestjysk Bank.
/ritzau/