Det er forståeligt, hvis du ryster lidt i bukserne, når du kigger på dit boardingpas eller flybillet, og der står SAS på.
For på onsdag kan SAS-piloterne risikere at gå i strejke - og så er der udsigt til, at SAS-fly bliver holdende på landingsbanen og tusindvis af passagerer ikke kan komme afsted.
SAS og piloterne skal nemlig finde en løsning i dag eller i morgen senest.
Men det kan blive svært at nå frem til enighed og finde en aftale, vurderer Laust Høgedahl, der arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.
- Der er noget, der taler for og imod en løsning. Parterne står rigtig langt fra hinanden, og de har være i gang med at forhandle den her aftale siden november. SAS har en stor spareplan, hvor besparelser på løn og arbejdsvilkår er afgørende. Piloterne har præsenteret et tilbud for SAS, hvor de accepterer en nedgang i løn, men det har ikke været godt nok til SAS.
- Det, der taler for en løsning, er, at parterne er i gang med at forhandle. Vi ved, at de lige nu er i Stockholm i forligsinstitutionen, så der er i gang i forhandlingerne, og det er positivt, siger Laust Høgedahl.
Forhandlingerne i Stockholm startede i dag klokken 10, og der møder hele dagen.
Lønnen er central
Konflikten i SAS drejer sig om flere ting.
Men piloterne er blandt andet vrede over, at SAS har oprettet datterselskaberne SAS Link og SAS Connect, hvor selskabet har ansat nye piloter på billigere overenskomster, lyder det fra de gamle piloter.
De oprindelige piloter kræver, at SAS genansætter 450 piloter, som blev opsagt under coronakrisen, før de ansætter nye piloter i datterselskaberne.
Ifølge piloterne har de tilbudt besparelser på 450 millioner svenske kroner, som blandt andet består af, at de går ned i løn, og de vil arbejde mere fleksibelt.
Det er dog ikke helt nok, hvis SAS skal være konkurrencedygtige, og spareplanen skal lykkes, sagde koncerndirektør i SAS i Danmark, Simon Pauck Hansen til DR Nyheder i fredags.
- Der er lagt gode forslag på bordet fra piloterne, men summen af dem er mindre end det, SAS FORWARD-planen kræver (SAS' besparelsesplan, red.). Og desuden er der også lagt en masse modkrav på bordet blandt andet vetoret på ledelsesmæssige beslutninger, og hvem der kan ansættes i SAS, sagde han.
Udover slagsmålene omkring datterselskaber og vetoret er lønnen som altid også et omdrejningspunkt.
- Den største knast er i bund og grund, hvor meget piloterne skal gå ned i løn, og hvor meget fleksibilitet de skal acceptere. En ting er, hvor meget man får i løn, noget andet er, hvor kort varsel man kan blive sat ind i forhold til at flyve bestemte ruter, siger Laust Høgedahl.
Et stort puslespil
Det er lidt af et puslespil på 1.000 brikker, der skal gå op.
Sagen udspiller sig i tre skandinaviske lande, der alle har hver deres arbejdsmarkedsretlige regler, der gør, at der skal være mæglere fra alle lande.
Derudover er der også fire pilotforeninger, to fra Norge, en fra Sverige og en fra Danmark.
Men de tunge skyts er fundet frem i håbet om en løsning, forklarer DR Nyheders erhvervskorrespondent, Jakob Ussing.
- Den norske hovedforligsmand, der hedder Mats Ruland, er kommet til Stockholm. Man forventer, at han får en helt central rolle i forhandlingerne i de kommende dage, da han løste pilotstrejken tilbage i 2019. Der havde både SAS og piloterne ret stor respekt for, hvordan han løste det, siger Jakob Ussing.
Kan de nå det inden onsdag?
- Presset er enormt på alle parter, og det bliver lige til øllet. Måske også over deadline. For reglerne er anderledes for de tre lande. I Danmark kan forligsinstitutionen selv vælge at udskyde en konflikt i 14 dage, hvis man synes, der er fremskridt i forhandlingerne. Den mulighed har man ikke i Norge.
- Der kan forligsmanden, hvis parterne vil have det, sige, at nu forhandler vi uden en bagkant, indtil vi er i mål, og så må det bære eller briste. Den norske model er lidt mere presserende, da der ikke er mulighed for en egentlig udskydelse, derfor har den ret stor betydning for, hvad man kan gøre for de svenske og danske piloter, siger Jakob Ussing.
Man skal derfor ikke forvente, at udfaldet bliver anderledes, i forhold til hvilket land piloterne kommer fra.
- Piloterne i de tre lande står sammen om det, de er gået ind i forhandlingerne med. Derfor er det nok mest i teorien, at man kan forestille sig at konflikten bliver udskudt for de danske piloter, men træder i kraft for de norske, siger Jakob Ussing.