Udsalget fik danskerne til at rutte lidt mere med pengene.
Detailsalget steg i januar en anelse i forhold til december, når tallene er renset for prisudvikling og normale sæsonudsving. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Stigningen var på 0,2 procent, og 2011 begynder dermed som 2010 sluttede, med forholdsvist små månedlige udsving i det samlede detailsalg.
Det er især elektronik, møbler og varer fra byggemarkeder, danskerne i januar hev med hjem. Derimod faldt tøjsalget med 0,3 procent.