Udlændinge topper dødsstatistikkerne i byggeriet: 'Vi siger ikke nej til chefen'

Migrantarbejdere er involveret i 37 procent af dødelige arbejdsulykker, konkluderer ny rapport.

I 2019 viste en opgørelse fra Metroselskabet, som DR fået aktindsigt i, at 569 byggearbejdere var blevet ramt af en arbejdsulykke i løbet af det otte år lange byggeri af Cityringen i København. (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)

Når udenlandske arbejdsfolk møder op på byggepladserne i Danmark, så er det med en statistisk højere risiko for at i komme ud for en arbejdsulykke.

For selvom migrantarbejderne kun udgør hver ottende på byggepladsen, så er de involveret i 37 procent af dødsulykkerne i perioden 2016 til 2022.

Det viser en ny rapport fra Aalborg Universitet, der har undersøgt migrantarbejderes arbejdsmiljø og sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen.

- Migranterne får de job, som er de farligste, de mest støvede og de koldeste. Der, hvor der også er stor sandsynlighed for at komme til skade.

- På den måde er der virkelig et A- og et B-hold i byggeriet, når det handler om migranter over for danske lønmodtagere, siger Laust Høgedahl, der medforfatter på rapporten og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

Udlændinge siger ikke nej

Men hvad er så forklaringen på, at de udenlandske arbejdere får det farligste arbejde og kommer mest til skade på jobbet?

Spørger man brancheorganisationen Byggefagenes Samvirke, så handler det ofte om mangelfuld kommunikation mellem chef og lønmodtager.

- Jeg hører fra mange udenlandske kolleger, at de er meget overraskede, når de møder første dag på arbejde i Danmark. De bliver mødt med beskeden om, at de bare skal udføre arbejdet, og derefter slutter kommunikationen med den pågældende leder.

- Man tør ikke sige til sin arbejdsgiver, at "jeg vil faktisk gerne vide, hvordan jeg skal betjene den maskine eller arbejde på et tag', siger Robert Olejnik, faglig konsulent i Byggefagenes Samvirke.

I det hele taget er der en frygt blandt migrantarbejderne for at sige nej til de opgaver, de får af deres leder, lyder det.

- Jeg hører fra mange udenlandske kollegaer, at "vi siger ikke nej til chefen". Og det betyder, at mange enten ikke er klar over, hvordan man for eksempel skal udføre det pågældende arbejde, siger Robert Olejnik.

Kender ikke til danske regler om arbejdsmiljø

De udenlandske arbejdere fra Polen, Rumænien eller Spanien taler oftest ikke dansk, når de kommer til Danmark for at arbejde, og de har et begrænset kendskab til danske regler om arbejdsmiljø.

- De kender for eksempel ikke til APV (arbejdspladsvurdering, red), som er lovbestemt. Det, at man altid selv kan kigge i APV'en og orientere sig om, hvordan man skal udføre det konkrete stykke arbejde. Og det betyder, at man risikerer at komme alvorligt til skade eller miste livet, Robert Olejnik.

Ifølge Oleknik er migrantarbejderne dybt afhængige af deres arbejdsgiver, hvilket betyder, at få tør brokke sig over arbejdsvilkårene.

- Hvis du får chancen for at komme til Danmark, låner penge til rejsen, opgiver alt i Polen, kommer herop og så pludselig får chancen for at tjene gode penge. Så vil du ikke sige nej, fordi det betyder, at du mister jobbet, siger han.

Arbejdsgiverforeningen Dansk Industri kalder rapporten "nedslående læsning", selvom mange af foreningens medlemmer har "store indsatser for at sikre arbejdsmiljøet for udenlandske medarbejdere".

- Det ser ud til, at der er nogen, der hårdnakket opretholder et parallelt erhvervsliv. Det skal vi have sat en stopper for, siger Mette Møller Nielsen, der er chef for arbejdsmiljø og byggeri i DI.

- Arbejdstagere er den vigtigste ressource lige nu i industrien, og dem er vi interesseret i at kunne holde på, så vi skal sørge for, at alle har det godt, når de er på arbejde, slutter hun.