En stor del af finansieringen af helhedsplanen skal komme fra SU'en.
Regeringen synes, den er for høj og foreslår, at halvdelen af SU'en omlægges til lån.
- Vi skal hele tiden spørge os selv, om vi bruger skattekronerne klogt. Jeg mener ikke, at det er klogt, at vi bruger det samme på SU som på videregående uddannelser. Og jeg mener ikke, at det er klogt, at den danske SU er så meget højere end vores nabolandes, siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) i en pressemeddelelse.
Udgifterne til SU på de videregående uddannelser er 14 milliarder kroner om året. Samlet set bruger staten omkring 20 milliarder kroner på SU om året. Og ifølge helhedsplanen skal halvdelen af den fremtidige SU udbetales som et lån.
Uddannelse ramt igen
Udsigten til at skære i SU'en vækker ikke begejstring hos direktøren i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen.
- Det er nærmest blevet den røde tråd for regeringen at spare på uddannelse. Sidste år var der besparelser på uddannelse, og igen i år vil regeringen på finansloven spare på uddannelse. Ikke nok med det, så er det også regeringens planer at spare på SU’en. Det er ærgerligt, at regeringen bare fortsætter sparekursen på uddannelse, siger Lars Andersen.
Detaljerne omkring, hvordan regeringen vil have SU'en til at se ud i kroner og ører bliver først offentliggjort, når Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs holder pressemøde i dag klokken 16.15.
SU-omlægningen skal have virkning for dem, der starter på en uddannelse fra medio 2019.
Her er planen:
- •
Lige dele stipendium og lån – et SU-system, der tilnærmer sig de øvrige nordiske lande
- •
Rentefrit lån under uddannelsen
- •
Forhøjet fribeløb
- •
Begrænsning af SU til normeret studietid – ramme på 5 år
- •
Forhøjet beskæftigelsesfradrag i op til 3 år efter afsluttet uddannelse
- •
Nuværende regulering af SU’en videreføres
Og her er regeringens fem nye pejlemærker:
- •
Bedre match mellem uddannelse og virksomhedernes efterspørgsel
- •
En veluddannet arbejdsstyrke med flere år på arbejdsmarkedet
- •
Nyuddannede skal hurtigt i job
- •
Højere kvalitet og læringsudbytte på uddannelserne
- •
Bedre adgang til gode uddannelser i alle regioner.