- Dem med over 100.000 følgere, de kan godt tage op mod 50.000 kroner for et blogindlæg, en post på Instagram eller på Youtube.
Det fortæller Mads Keilberg Johansen, der er digital chef hos virksomheden Holm Kommunikation.
Bureauet rådgiver virksomheder, i blandt andet hvordan de kan gøre brug af såkaldte influencere for sælge flere produkter.
Og det er ikke småting, man som levende reklamesøjler kan tjene, hvis man har rigtig mange følgere på sociale medier, fortæller han.
Alt fra rejser, biler, skønhedsprodukter og tøj er på listen over betalingsmidler, forklarer reklamemanden.
- Det kan være en tur til Los Angeles eller helt om på den anden side af jorden til Shenzhen i Kina.
- Influencermarketing er også rigtig stort i mode- og skønhedsbranchen. Så det kan godt være produkter, som egentlig ikke har så stor en værdi. Men det kan være attraktivt for personen at blive associeret med de her forskellige brands, siger han.
Populære stjerner politianmeldt
Men hvis man får penge eller produkter for at promovere et firma på sociale medier, så skal man markere det tydeligt som reklame.
Det er der en stribe populære profiler, der ikke har fået gjort, og fire af dem er nu politianmeldt af Forbrugerombudsmanden.
Det kommer ikke bag Mads Keilberg Johansen, fordi branchen ifølge ham i lang tid ikke har mærket myndighedernes hammer.
- Der har ikke været særlig mange konsekvenser ved ikke at markere sit indhold som reklame.
- Det er klart, at det her vil statuere et eksempel og vise, at Forbrugerombudsmanden mener det seriøst, når hun skriver, at man skal markere det korrekt, siger han.
Efterlyser klarere regler
Forbrugerombudsmanden har i alt undersøgt 37 influencere.
Ud over de fire anmeldte har 10 andre fået et rap over fingrene med en indskærpelse fra Forbrugerombudsmanden, og otte andre er blevet orienteret om lovgivningen.
I 15 tilfælde har forbrugermyndigheden ikke fundet noget forkert i de opslag, som er blevet gennemgået i undersøgelsen.
Og det er derfor også vigtigt at have med, at mange godt kan finde ud af reglerne, mener Mads Keilberg Johansen.
- Jeg synes også, at størstedelen af de influenter, jeg selv arbejder med, er gode til at markere, når noget er reklame, siger han.
Men selvom reglerne om reklamemarkering er forholdsvis enkle, så er det dog ikke altid entydigt, hvad man som influencer skal gøre for at være på den rigtige side af loven, mener han.
Hvis man eksempelvis får penge for at have en bluse på i nogle opslag, og blusen så senere bliver vist i andre af de billeder, man lægger op på sine profiler over tid, så skal de nye billeder faktisk også markeres som reklame, og det kan være ret bøvlet, siger han.
- Dér kommer vi ind i en gråzone, hvor det kan være svært for influenterne at vide, hvor mange gange de egentlig skal markere det: Er den her bluse en reklame resten af mit liv? Dér er reglerne sværere at læse både for branchen og for influenterne selv, siger Mads Keilberg Johansen.