Trods grønne mål: Udslip stiger med 17 procent i største danske CO2-virksomheder

Stigningen er et problem for de politiske klima-ambitioner, mener de økonomiske vismænd.

Lige uden for Aalborg by ligger en kæmpe, menneskeskabt sø med azurblåt vand. Det er herfra, Aalborg Portlands maskiner graver kridt op fra undergrunden for at brænde det i ovne og lave det til cement.

Men på trods af grønne målsætninger er fabrikkens CO2-udledninger steget med 33 procent de seneste fem år.

- Den stigende udledning af CO2 kommer simpelthen fra det faktum, at vi har produceret mere hvid cement end grå cement, forklarer Michael Lundgaard Thomsen, administrerende direktør i Aalborg Portland.

Fabrikken udleder nemlig otte procent mere CO2 fra hvid cement end for fem år siden.

- Samtidig har vi de senere år haft nogle mindre driftproblemer, der direkte afspejler sig i ens energiforbrug og dermed ens CO2 udledning, siger direktøren.

Og ligesom hos Aalborg Portland, er CO2-udledninger fra de 95 største CO2-udledere i den danske industri samlet set steget med 17 procent i løbet af de seneste fem år. Det viser de nyeste data fra EU-Kommissionen.

Det er stik i modstrid med de grønne mål om 70 procent reduktion af CO2 i 2030. Det mener de økonomiske vismænd.

- Det er klart, at det er et problem i forhold til de ambitiøse klimamål for Danmark, at der er nogle sektorer, hvor udledningerne stiger, siger Lars Gårn Hansen, der er professor og miljøøkonomisk vismand.

Mange penge på spil

Problemet er, at industrien i dag ikke har tilstrækkelig økonomisk interesse i at sænke sit CO2-udslip, mener han.

- Det skal simpelthen være dyrere at udlede CO2 overalt i det danske samfund, siger Lars Gårn Hansen.

Industrien selv forklarer, at stigningen skyldes økonomisk vækst hos mange virksomheder. Men de erkender, at der er behov for at få CO2-udledningerne ned i fremtiden.

- Opgaven er jo at få taget fat på at reducere CO2-udslippet i de her meget vanskelige, energitunge sektorer, som vi taler om. Det er ikke kun svært i Danmark, det er også svært internationalt, siger Troels Ranis, der er branchedirektør i Dansk Industri.

I har nogle mål om, at industrien skal reducere sine CO2 udledninger. Er det så et problem, at en stor del af industrien har stigende CO2-udledning?

- Det bliver kun et problem, hvis vi ikke tager fat om problemet. Og det gør vi. Vi anviser løsninger og anviser også et mål, siger Troels Ranis.

Billige CO2-kvoter

De 95 virksomheder er så CO2-tunge, at de står for godt halvdelen af udslippet af drivhusgasser i den danske industri.

Samlet set er udledningerne i industrien stået stille de seneste mange år.

Prisen for en CO2-kvote, der giver en virksomhed ret til at udlede ekstra CO2, er i dag alt for lav, mener vismændene.

De foreslår, at politikerne indfører en CO2-afgift. Den skal presse virksomhederne til at skære i deres CO2.

- En CO2-afgift gør, at udledninger overalt i det danske samfund bliver dyr, siger Lars Gårn Hansen.

- Det giver et incitament til at reducere udledningerne og sætte gang i den grønne omstilling, så vi kommer ud over stepperne, og der begynder at ske noget ude i virkeligheden. Det kan være, at man kan skifte fra oliefyret opvarmning til elbaseret opvarmning, forklarer han.

Modstand i industrien

Men en CO2-afgift er Dansk Industri imod.

- Hvis vi lægger en særlig dansk afgift oven på de her ting, kommer vi til at flytte den CO2-udledning (til udlandet, red.). Først flytter virksomhederne deres investeringer og måske sidenhen deres produktion. Og det gavner ikke klimaproblemet. Og det gavner slet ikke vækst og velstand, mener Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri.

Den miljøøkonomiske vismand erkender, at forslaget kan koste danske arbejdspladser.

Er det ikke unfair overfor danske virksomheder at indføre en særlig dansk CO2-afgift?

- Det kan man godt sige, det er, for det ændrer konkurrencevilkårene. Men hvis det er en dansk politisk prioritering, at man vil gå foran resten af EU (på klima-området, red.), så er det en af omkostningerne. Så er man nødt til at omstille den danske produktion hurtigere end resten af EU, siger Lars Gårn Hansen.

Støttepartier presser regeringen

Alle regeringens tre støttepartier, De Radikale, SF og Enhedslisten, er positive overfor vismændenes forslag. De sidder netop nu og forhandler en klimalov med klimaminister Dan Jørgensen (S), og dernæst skal de forsøge at blive enige om en klimahandlingsplan.

- Jeg synes, det er et ret fornuftigt princip, at dem, som udleder mest, også er dem, som skal være med til at bidrage mest til at reducere og til at betale den store klimaregning. Vi tager det her med til forhandlingsbordet, siger Mai Villadsen, klimaordfører for Enhedslisten.

Klimaminister Dan Jørgensen har ikke ønsket at medvirke i et interview om sagen. Og han har heller ikke svaret på DR’s skriftlige spørgsmål.

Men Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin, siger, at partiet hverken støtter eller afviser forslaget.

- CO2-afgift er et af mange værktøjer, som vi kunne tage fat på. Nu skal vi drøfte det i forbindelse med forhandlingerne om en klimaplan. Vi har ikke taget stilling til, om vi vil have en CO2-afgift, men et eller andet skal der i hvert fald ske, siger Anne Paulin.

Fjernvarme i Aalborg

I Aalborg ved de glohede ovne påpeger den administrerende direktør Michael Lundgaard Thomsen, at det italiensk ejede selskab har investeret over 250 millioner kroner i ny klima-teknologi over de seneste fire år.

Gravemaskinen ved kridtgraven hos Aalborg Portland. Kridt binder co2, men når det brændes, bliver gasserne frigivet, og derfor udleder cement-produktion særlig meget co2. (© DR Nyheder.)

Det betyder blandt andet, at overskudsvarme fra fabrikken bliver ledt ind til byen.

- Vi leverer fjernvarme til Aalborg by, 25.000 husstande. Og derudover forsøger vi at erstatte fossile brændsler med alternative brændsler, forklarer direktøren.

Kan en CO2-afgift ikke være med til at skubbe på, så virksomheder som jeres får skåret i deres CO2 udledning?

- For vores branche kan en CO2-afgift ikke være med til at løse problemet. En øget CO2-afgift vil kun skubbe problemet til et andet land end Danmark, siger direktøren.