Den tørre sommer gjorde 2018 til et smertens år for dansk landbrugsøkonomi, men tabet er ikke så stort, som landbruget frygtede i de måneder, hvor marker blev svedet af solen, og landmænd måtte sende flere køer til slagteriet.
Sådan lyder konklusionen i den årlige statusrapport om landbrugets økonomi fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet (IFRO).
I rapporten anslås det, at sidste års tørke har givet landbruget et direkte økonomisk tab i størrelsesordenen 4,1 miliarder kroner, og det er 2,3 milliarder kroner under det tab, Landbrug og Fødevarer advarede om i august.
Her lød estimatet fra landbruget selv på 6,4 milliarder kroner.
- Alting så slemt ud i juni måned, hvor det ikke havde regnet i lang tid, og prognoserne sagde, at der ville gå tid, før regnen kom. Men det er svært at høste en mark med øjnene. Tabet bliver først rigtig realiseret, når man kører i lade med mejetærskeren, og det har vist sig, at det ikke er så slemt alle steder, som landbruget havde frygtet, fortæller forsker og underviser på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Jens-Martin Roikjer Bramsen.
Alle er ramt af udbyttetav
DR Nyheder har i løbet af det seneste år talt med en række frustrerede landmænd, der frygtede for røde tal på bundlinjen. Og selvom det ikke er alle landmænds økonomi, der er visnet i tørken, er det de færreste, der er blevet skånet for tab.
Ifølge seneste opgørelser fra Danmarks Statistik ligger udbyttetabet samlet set på 20 procent, og Jens-Martin Roikjer Bramsen påpeger, at det er fordelt på samtlige hoveddriftsformer i jordbrugssektoren.
Både planteavl, svineproduktion, kvægbrug og gartnerivirksomheder.
- Der er ikke rigtig nogen vindere. Udbyttet har været lavere hos langt størstedelen af landmændene, siger forskeren, der selv har 150 hektars planteavl i nærheden af Haderslev.
Lokale forskelle for planteavlere
Kornpriserne steg i 2018, og det har mindsket tabet for flere af de danske landmænd, der generelt har haft mindre korn i siloerne som følge af tørken. Nogle planteavlere har dog været hårdere ramt end andre, forklarer Jens-Martin Roikjer Bramsen:
- Der er landmænd, der med hjælp fra stigende kornpriser har klaret sig godt igennem sommeren, fordi de også ligger et sted, hvor der har været regn, og hvor der er god jordbund. For andre har det været værre, fordi de ikke har haft regn og måske ovenikøbet ligger et sted, hvor jordbunden ikke er så god, og hvor de ikke har kunnet vande.
Maj måned bød på byger, der ramte enkelte heldige landmænd, men på for eksempel Bornholm var der næsten ingen regn fra april måned og frem til høsten i august. I begyndelsen af august faldt regnen dog over afgrøder til foder som hø og majs, og det har gjort livet mindre svært for kvægavlere.
Svineproducenter er hårdt ramt
Jens-Martin Roikjer Bramsen understreger, at sommerens varme vejr er gået hårdest ud over svineproducenterne, der har måtte betale en høj pris for foder, fordi de har haft ringere muligheder for at dyrke korn på deres marker.
- Der er ingen tvivl om, at svineproducenterne er de helt store tabere. Foderpriserne steg henover året med 20 til 30 procent, og samtidig har svineavlerne ikke haft mulighed for at sælge svin til samme priser som sidste år. De har faktisk været ramt dobbelt, lyder det fra forskeren.
Et overudbud af svinekød medførte lave svinepriser i 2018, og det har ifølge rapporten fra IFRO betydet stort set ligeså meget for indkomsten som vejrliget.
Fald i svinepris vurderes at have reduceret landbrugets indkomst (overskud til renter, afdrag og ejers aflønning, red.) med 3,6 milliarder kroner.
Merindkomst i 2019
Udsigterne for det kommende år er fortsat usikre, påpeger Jens-Martin Roikjer Bramsen. Der er nemlig ifølge ham flere følgeeffekter af tørken, der kan ramme landmændenes økonomi på sigt.
- Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, eller hvor mange konsekvenser vi har set endnu, men vi ved, at antallet af konkurser er steget. Hvordan det kommer til at gå i 2019, afhænger blandt andet af svineprisen. Der er måske nogen, der rider stormen af, hvis svinepriserne stiger, mener Jens-Martin Roikjer Bramsen.
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi vurderer ifølge rapporten, at stigende svinepriser og normaliseret udbytte vil give landbruget en merindkomst på knap 4 milliarder kroner i 2019.