Danske Bank skal ud at finde en ny topchef som følge af sagen om mulig hvidvask i bankens estiske filial.
Thomas F. Borgen er færdig som øverste chef for Danske Bank, oplyser banken i en fondsbørsmeddelelse. Han bliver dog på posten, indtil koncernen har fundet en ny administrerende direktør.
- Det er klart, at Danske Bank ikke er lykkedes med at leve op til deres forpligtigelser i sagen om mulig hvidvask i Estland. Det fortryder jeg virkelig, siger Thomas F. Borgen og fortsætter:
- Selv om undersøgelsen, der er foretaget af et uafhængigt advokatfirma, konkluderer, at jeg har levet op til juridiske forpligtigelser, så mener jeg, at det er bedst for alle parter, at jeg stopper.
Bestyrelsesformand Ole Andersen begræder topchefens beslutning, som han dog mener er den rigtige.
- Vi har selvfølgelig diskuteret situationen, og jeg forstår hans begrundelse og respekterer hans beslutning, som jeg mener er den rigtige, siger bestyrelsesformanden.
Vil donere 1,5 milliarder kroner
Thomas F. Borgens afgang som topchef kommer på samme dag, hvor Danske Bank offentliggør sin såkaldte hvidvaskundersøgelse, der er dykket ned i, hvad der foregik i bankens estiske filial mellem 2007 og 2015.
I en anden selskabsmeddelelse skriver Danske Bank, at deres undersøgelse ikke har kunne fastslå det præcise omfang af mistænkelige transaktioner blandt deres udenlandske kunder.
Derfor har banken besluttet, at de vil donere bruttoindtægterne på kunderne fra 2007-2015, svarende til et estimeret beløb på 1,5 mia. kr., til en uafhængig fond. Fonden vil blive oprettet med det formål at støtte tiltag til bekæmpelse af international økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask, blandt andet i Danmark og Estland.
Der kan muligvis stadig vente Danske Bank et retligt efterspil. For banken bliver efterforsket af det danske bagmandspoliti, Estland og angiveligt også de amerikanske myndigheder.
Det kan ifølge iagttagere føre til en bøde i milliardklassen, hvis Danske Bank findes skyldige i at have været medvirkende i at vaske milliarder af kroner hvide.
I bankens interne undersøgelse har de set på omfanget af mistænkelige transaktioner gennem filialen, hvorefter banken vil indrapportere forhold, der endnu ikke har været afdækket, til myndighederne.
Derudover vil de se på, om der var medarbejdere i Estland, som var vidende eller medvirkende til, at der kunne finde ulovlige transaktioner sted.
Det er dog ikke det eneste ben, som undersøgelsen har stået på. Danske Bank har også undersøgt, hvem der vidste hvad på koncernniveau og om ledere eller medarbejdere i tilstrækkelig grad har levet op til deres ansvar.
Hvem vidste hvad?
Flere medier har i det seneste år kunnet fortælle om adskillige alarmklokker, der havde ringet på det højeste niveau.
Financial Times kunne for seks dage siden fortælle, at det tidligere direktionsmedlem Lars Mørch, der i april 2018 måtte forlade banken på grund af hvidvaskskandalen på et møde i oktober 2013 påpegede, at Danske Bank i Estland havde flere af disse udenlandske kunder end konkurrenterne, og at banken burde gennemgå dem og måske nedbringe mængden.
Pilen pegede ifølge mediet også på topchef Thomas Borgen. Ifølge mødereferatet understregede han nemlig ifølge Financial Times, at der var behov for at finde en middelvej, og at han ville diskutere dette yderligere ”udenfor for dette forum.” Også daværende finansdirektør – og senere formand for Finanstilsynet, Henrik Ramlau-Hansen, deltog på mødet.
Berlingske har desuden afsløret, at en whistleblower tilbage i december 2013 advarede ledelsen – herunder et medlem af direktionen i København, Robert Endersby – om at banken »formentlig selv havde begået en forbrydelse«, havde »brudt talrige regler«, havde »handlet uetisk« og sandsynligvis havde »assisteret med hvidvask«.
Også en intern revisionsrapport pegede på dette problem i begyndelsen af 2014. Danske Bank har erkendt, at banken reagerede for langsomt og var for lang tid om at rydde op.