For første gang siden finanskrisen har USA's centralbank, FED, valgt at sænke den amerikanske rente.
Dermed skruer USA nu yderligere op for den lempelige pengepolitik og pumper penge ud i økonomien for at holde gang i hjulene og beskytte landet mod en eventuel krise.
Vi har spurgt økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet, hvorfor det er sket, og hvad den lavere amerikanske rente kan have af betydning herhjemme?
Seneste rentesækning var i 2008. Hvorfor sker det nu?
- Som det ser ud lige nu, er den amerikanske økonomi stærk. Det, der kan være problematisk, er, at der kan være usikkerhed omkring, hvordan verdensøkonomien udvikler sig. Der er tendens til, at væksten er på vej ned. Der er usikkerhed i forhold til USA's forhandlinger med Kina, som skaber uro omkring, at fremtiden vil blive sværere. Derfor har centralbanken på forhånd sagt, at man vil styrke økonomien lidt ved at sænke renten.
Skal vi være bekymret for, at sænkningen skaber uro?
- Problemet er, at sædvanligvis er den amerikanske centralbank meget uafhængig af det politiske system i USA, men vi har nu en præsident i USA, som meget direkte prøver at påvirke centralbankens handlinger. Det er ikke særligt hensigtmæssigt, for vi ved, at jo mere politisk indflydelse, der er på centralbankens beslutninger, jo dårligere resultat, ender man med.
Kort før USA's centralbank nedsatte renten, var USA's præsident, Donald Trump, ude med riven, fordi han ikke mener, "The Fed" gør "nok".
Vil rentesækningen eksempelvis skabe lavere renter på boliglån herhjemme?
- Det danske renteniveau er mere stemt af, hvad der foregår i Europa; altså den rentepolitik, som Den Europæiske Centralbank fører. Den bliver ikke umiddelbart påvirket. Selvfølgelig kan der komme nogle effekter i Europa, men før ECB gør noget, vil der ikke komme de store konsekvenser her i Danmark. Renten er allerede så lav herhjemme, at det er tvivlsomt, om der kommer en mærkbar effekt.
Det sker der, når renten sænkes
- •
Den danske krone er bundet i fast kurs til euroen, og en sækning af den amerikanske rente har derfor ikke en konsekvens nu og her.
- •
Under normale omstændigheder følger Nationalbanken i Danmark renteændringerne fra den Den Europæiske Centralbank, ECB.
- •
Hvis ECB på et tidspunkt reagerer på rentesækningen, kan det dog få betydning.
- •
ECB går efter en inflation på knap to procent og kan sætte renten ned for at få inflationen op.
- •
Ligger inflationen for lavt, vil forbrugerne holde igen, og investeringerne vil stoppe, da forventningen om endnu lavere priser holder forbruget nede. Hvorfor købe i dag, når man kan få det billigere i morgen?
- •
En rentenedsættelse svækker euroen, så eurokursen ikke er for stærk i forhold til dollaren.
- •
En svagere euro vil gøre varer fra eurolandene billigere i udlandet, sætte gang i eksporten og dermed væksten.
- •
Når væksten kommer op i gear, vil forbrugerne bruge flere penge, og inflationen vil stige. Det er målet.
- •
Kilde: Ritzau, Bo Sandemann Rasmussen
Hvad så hvis man har investeret sine penge i aktier?
- Det er klart, at renteændringer i USA påvirker aktiekurserne. Normalt når renten bliver sænket, så stiger aktiekurserne, men denne gang er de faktisk faldet lidt. Det er, fordi den her rentesækning var lidt mindre, end man kunne have forventet. Det vil også påvirke danske investorer. På sigt kan kurserne dog stige på grund af rentesænkningen.
Hvorfor påvirker rentesækningen aktiekurserne?
- Investorer går efter at få et godt afkast på de penge, de placerer. Og når det bliver mindre profitabelt at investere i obligationer, som giver et lavt renteafkast, så søger de andre steder hen, og det er så typisk over i aktier. Dermed stiger aktiekurserne på sigt, fordi der er flere, der ønsker at købe dem, og der kommer et øget afkast på aktier. Det er det, vi har set i alle årene efter finanskrisen, hvor renten har været meget lav og dermed har styrket aktiekurserne.
Skal vi så omvendt være bekymrede for, at renterne stiger igen?
- Det er i hvert fald lidt en bekymring, at de her meget lave renter kunstigt pumper aktiemarkederne op. Normalt skal aktiemarkederne afspejle, hvad de fremtidige indtjeningsmuligheder i virksomhedernee er.
- Men hvis kurserne bare stiger og stiger på grund af lavere renter, så er der altså noget problematisk i, at den dag, renterne stiger, vil der være nogle kraftige fald i aktiekurserne. Det kan have uheldige effekter på økonomien, når forbrugerne mister deres opsparing og dermed holder mere på pengene. Det giver risiko for lavere vækst.
Lempelig pengepolitik
- •
Pengepolitik er de handlinger, som en centralbank foretager for at påvirke et lands økonomiske situation.
- •
Centralbanken kan påvirke samfundsøkonomien ved at ændre på renten eller pengemængden i samfundet. Nationalbanken styrer eller påvirker dermed borgernes mulighed for at låne penge, hvilket påvirker forbruget.
- •
Hvis formålet er en øget efterspørgsel, kan Nationalbanken føre en lempelig pengepolitik. Så sættes renten ned, så det bliver lettere for borgerne at låne penge. Konsekvensen er, at forbruget stiger. En øget efterspørgsel efter varer vil få produktionen til at stige, hvilket igen vil betyde øget behov for arbejdskraft. Arbejdsløsheden vil falde, men importen vil stige. Det kan føre til, at lønniveauet vil stige, så danske varer bliver dyrere at producere. Så vil efterspørgslen efter danske varer i udlandet falde, og det kan betyde starten på en negativ spiral.
Hvad kan man gøre som aktieejer?
- Der er ikke så meget at gøre. Det er meget svært at få et afkast af betydning med obligationer. Der findes også det, der kaldes 'alternative investeringer'. Men dér kan problemet være, at risikoen kan være større, end man forudser, fordi investeringerne kan være svære at komme af med, hvis det hele pludselig brænder sammen.
- Traditionelt set har obligationer været det sikre, fordi de ikke giver så store kursskift, når der sker noget i økonomien. Men lige nu er afkastet bare så lavt i obligationerne, så hvis man skal tjene på det, skal man også have aktier, og det giver en større usikkerhed. Så det er en svær situation.