Ingen offentligt ansatte har strejket så mange gange som sygeplejerskerne gennem de seneste årtier.
Denne gang har strejken kurs mod at blive den længste nogensinde for sygeplejerskerne, der er i konflikt på ottende uge uden udsigt til en løsning.
- Det er en fastlåst situation, siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.
Natten til tirsdag udvides strejken. Det er varslet, at yderligere 700 sygeplejersker nedlægger arbejdet. De kommende uger vil flere slutte sig til dem. Cirka 10 procent af landets sygeplejersker strejker.
Den seneste og hidtil længste sygeplejerske-konflikt var i foråret 2008, og dengang varede strejken 58 dage, før der til sidst blev indgået forlig med arbejdsgiverne om højere løn.
Den nuværende strejke har varet 52 dage. Der er ingen meldinger om forhandlinger mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne, og regeringen har hidtil afvist at afslutte strejken med et lovindgreb.
Netop tilbagevendt fra sommerferie skrev statsminister Mette Frederiksen på Facebook, at konflikten er lovlig, og at Christiansborgs politikere bør afholde sig fra at udtale sig om den, mens beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i Børsen har konstateret, at regeringen ingen planer har om et indgreb.
- Vi er på vej mod at tangere rekorden fra 2008. Det har været svært at få gang i forhandlingerne, fordi arbejdsgiverne i regionerne og kommunerne, er bundet økonomisk på hænder og fødder, og fordi sygeplejerskernes krav om, hvad de vil kunne stemme ja til, ikke er klare. Samtidig har der været sommerferie, og det har gjort det svært at lægge et politisk pres og få regeringen til at reagere i stedet, vurderer Laust Høgedahl.
Patienter rammes
Strejken har betydet en del aflysninger og udskydelser for patienter. Knap 50.000 behandlinger er blevet udskudt siden 19. juni på hospitaler landet over.
Mange af aflysningerne gælder knæ- og hofteoperationer, mens al livsvigtig og akut behandling kører videre som normalt som følge af det lovpligtige nødberedskab.
Omfanget af aflysninger er dog et godt stykke fra antallet i 2008, hvor flere sygeplejersker havde nedlagt arbejdet, og hvor strejken ikke løb over en ferieperiode med neddroslet aktivitet, sådan som det indtil videre har været tilfældet i den aktuelle konflikt.
Laust Høgedahl mener, at vi de kommende uger vil komme til at høre mere om konsekvenserne for patienterne.
- Nu er sommeren ved at være ovre, hospitalerne skal igen køre med mere normal drift, de nye strejkevarsler træder i kraft og flere sygeplejersker vil strejke de kommende uger. Det vil skabe opmærksomhed, siger han.
I 2008 endte de godt otte ugers strejke med op mod 400.000 udskudte behandlinger, der siden skulle arbejdes væk.
Strejken giver også sygehusene problemer med at få udskrevet færdigbehandlede patienter, der skal videre til forløb i kommunerne, fordi sygeplejersker, der skal stå for for eksempel den videre visitering, har nedlagt arbejdet, og patienter risikerer at strande i hospitalssenge, som de egentlig skulle videre fra. Det har betydet overbelægning på flere hospitaler.
Kapløb med tiden
Feriens afslutning kan bringe nyt fokus på konflikten, som nogle iagttagere hen over sommeren har kaldt ”den glemte strejke”, fordi sommervejr og sportsbegivenheder er løbet med befolkningens opmærksomhed.
- Strejken vil få ny opmærksomhed nu, også fordi den vokser, men det vil også koste for sygeplejerskernes strejkekasse, siger Laust Høgedahl.
Afgørende for sygeplejerskerne er nemlig, hvor længe de har penge til at fortsætte konflikten.
- Det er et kapløb mod tiden for sygeplejerskerne. Spørgsmålet er nu, hvor længe de kan holde ud, og hvad de har økonomi til, siger Laust Høgedahl og vurdere,r at det netop var en presset strejkekasse, der i 2008 fik sygeplejerskerne til forhandlingsbordet igen.
Ved strejkens begyndelse havde Dansk Sygeplejeråd cirka en halv milliard kroner i den såkaldte garantifond til at betale de strejkende medlemmers løn. Det fik eksperter til at vurdere, at sygeplejerskerne havde penge til at strejke mindst otte uger.