Rundt omkring på danske sygehuse og laboratorier har bioanalytikerne knoklet hårdt under coronakrisen.
Millioner af vatpinde er blevet forvandlet til positive eller negative coronasvar, og samtidig har der været alle de normale arbejdsopgaver.
Situationen minder meget om den, som sygeplejerskerne har været igennem.
Der var derfor håb om kontant belønning ved årets overenskomstforhandlinger. De blev forhandlet gennem Sundhedskartellet. Et aftalefællesskab med sygeplejerådets formand, Grete Christensen, i spidsen.
Men hvor næsten ni ud af 10 bioanalytikerne i høj grad vente tommelfingeren opad til overenskomstforliget, sagde et snævert flertal af sygeplejerskerne nej.
Sygeplejerskerne presser på for blandt andet et opgør med uligeløn for kvindedominerede fag. En problemstilling, de håber kan løses ved en trepartsforhandling på Christiansborg, og som flere politiske partier nu åbner for at finde en løsning på.
Men bliver der trepartsforhandlinger, så skal de dække alle kvindefag, lyder det fra Danske Bioanalytikeres formand, Martina Jürs.
- Vi bakker op om Dansk Sygeplejeråds frustration over lønnen i kvindefagene, og jeg har en klar forventning om, at hvis der bliver en trepartsforhandling, så skal den omhandle alle kvindedominerede faggrupper. Også danske bioanalytikere.
Dine medlemmer har stemt klart ja til overenskomstforliget. Det kan jo vise sig, at det er sygeplejerskernes nej, der bliver skyld i, at der bliver taget et opgør mod uligelønnen. Kobler I jer så ikke på sygeplejerskernes nej?
- Danske Bioanalytikere har kæmpet mod denne her problematik i mange, mange år. Nu er der hul igennem, men det er der mange, der er årsager til. Blandt andet også den græsrodsbevægelse, der hedder "slut med 1969", så jeg tænker, det er en samlet indsats, der gør, at det rykker nu.
- Det handler ikke om, at folkeskolelærerne får for meget i løn. Det handler om, at vi får for lidt.
Også hos BUPL, der organiserer landets pædagoger, lyder der et krav om være med i et lønløft.
Formand Elisa Rimpler siger, at pædagogerne er den offentlige faggruppe, der tjener mindst i forhold til uddannelsesniveau.
- Vi arbejder meget tæt med lærerne. Vi har nogenlunde det samme uddannelsesniveau. Vi har et virkelig stort ansvar i samfundet, og det tror jeg også, corona har vist, og samtidig har vi en stor betydning for vores børn og unge. Og alligevel så får vi tre millioner kroner mindre, hvis vi kigger over et helt liv, end en folkeskolelærer. Det synes vi er urimeligt.
Elisa Rimpler tilfjøjer:
- Det handler ikke om, at de får for meget. Det handler om, at vi får for lidt.
Løsningen på problemet ligger ifølge BUPL's formand i en trepartsforhandling.
Og det er trepartsforhandlinger, hvor alle faggrupper, der er ramt af tjenestemandsreformens indplacering, skal med.
Havde aftalt at løse ligelønsproblematik efter overenskomstforhandlingerne
Nogle af dem, der snart ikke kan vente længere på en politisk løsning, det er Danmarks største offentlige fagforbund, FOA.
FOA's forbundsformand, Mona Striib, fortæller, at flere fagforbund havde planlagt at forsøge at få løst ligelønsproblematikken, når overenskomstforhandlingerne er færdige.
Nu bliver problematikken i stedet taget op i forbindelse med sygeplejerskernes nej og efterfølgende strejkevarsel.
- Nu kan man sige, at sygeplejerskene er i en situation, hvor der er et nej til overenskomsten, men den dagsorden, der handler om at løfte uligelønnen, den er vi altså fælles om, siger Mona Striib.
Men nu er det jo sygeplejerskerne, der har sendt et signal om et opgør mod uligelønnen af sted, og det er også dem, som kommer til at få politisk fokus, fordi de har sagt nej til overenskomstforliget. Tror du ikke, en forhandling så vil handle om dem?
- Hvis der kommer en trepartsforhandling, så skal den ikke alene løfte sygeplejerskerne, den skal kigge på tværs af det offentlige arbejdsmarked og løse den uligeløn, vi har der, siger Mona Striib.