Marianne Priskorn har arbejdet som sygeplejersker i 30 år. Hun er glad for sit arbejde, men mener ikke hun bliver betalt en løn, der svarer til de arbejdsopgaver, hun har og det ansvar, hun påtager sig.
Derfor har hun sammen med et flertal af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd netop stemt nej til en overenskomstaftale, som sygeplejerådet ellers var blevet enige med arbejdsgiverne i Danske Regioner om.
- Det kommer ikke bag på mig, at afstemningen er endt med et nej. Jeg stemte også selv nej, fordi der ikke var nok konkrete tiltag i det forslag, der var lagt frem. Vi vil have mere i løn og anerkendelse for det ansvar, vi har, siger Marianne Priskorn og tilføjer:
- Vi har fået nok, og nu har vi sat foden ned. Vi har lige været igennem en pandemi, hvor vi virkelig har smøget ærmerne op og vist, hvad vi er værd. Det bliver vi så også straffet for (i den nedstemte aftale, red.) med stort set ingen lønudvikling over de næste tre år. Det er bare ikke i orden.
I alt stemte 74,4 procent af de stemmeberettigede sygeplejersker. Heraf stemte 66,7 procent af medlemmerne fra Dansk Sygeplejeråd imod overenskomstforslaget, som også indeholdt et forslag om at nedsætte en lønkomité, som skulle undersøge de kvindedominerede fags lønninger nærmere.
Blandt medlemmerne i Radiograf Rådet, som også havde forslaget til afstemning, stemte 31,8 procent imod.
Samlet stemte 65,6 procent af de stemmeberettigede altså imod aftalen, hvilket betyder, at hver tiende sygeplejersker i kommunerne og regionerne går i strejke fra på lørdag.
Som konsekvens kan borgere, der eksempelvis skal have en ny hofte, komme til at vente længere på en operation.
Corona-afsnit samt kræft-, børne- og psykiatriområdet er undtaget fra konflikt.
Kræver markant højere løn
Marianne Priskorn er tillidsrepræsentant for tre afdelinger på Hvidovre Hospital, som er blevet udtaget til strejke.
Derfor skal hun fra i morgen i gang med at udrulle vagtplaner og organisere hospitalets nødberedskab.
Ingen ved endnu, hvor længe strejken kommer til at stå på, men Marianne Priskorn er ikke bange for at fremsætte sit krav:
Hun vil have minimum 5.000 kroner mere om måneden.
- Det kunne man starte med, og så kunne man få 5.000 mere senere. Vi har et kæmpe lønefterslæb hos alle de kvindedominerede fag, siger hun.
Demonstrationer og MeToo har haft betydning
Nana Wesley Hansen er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet og har fulgt sygeplejerskernes overenskomstforhandlinger tæt de seneste måneder.
Hun er enig i vurderingen af, at sygeplejerskernes utilfredshed har ulmet gennem lang tid.
- Sygeplejerskerne har været i konflikt flere gange. Samtidigt er sygehusvæsenet blevet effektiviseret i samme periode, så sygeplejerskerne simpelthen løber stærkere, siger hun.
Sygeplejerskerne strejkede senest i 2008, hvor deres arbejde var nedlagt i i alt otte uger.
Den aktuelle konflikt drejer sig blandt andet om den såkaldte Tjenestemandsreform fra 1969, som placerer sygeplejerskerne og andre traditionelle kvindefag lavt i det offentlige lønhierarki.
Blandt andet har der været afholdt flere demonstrationer mod reformen, ligesom der også var været indsamlet over 50.000 stemmer til et borgerforslag, som vil afskaffe reformen.
- Man er lykkedes med at få italtesat ligelønsudfordringen meget mere markant i denne omgang. Det tror jeg, hænger sammen med MeToo-bevægelsen, som også har haft en anden bølge i Danmark, vurderer Nana Weley Hansen.