Torsdag eftermiddag ventede 764 patienter i Region Syddanmark på at blive sendt videre til behandling på privathospital. Og puklen af ventende patienter stiger dagligt.
Der sidder nemlig kun én medarbejder og behandler regionens sager, fordi seks ud af de syv medarbejdere i den såkaldte visitationsenhed er sygeplejersker, der er udtaget til strejke.
Den tilbageværende medarbejder, der ikke hører under Dansk Sygeplejeråds (DSR) overenskomst, kan behandle omkring 30 sager om dagen, men hver dag kommer der cirka 80 nye henvendelser.
Det har gjort, at afdelingen holder lukket for telefonisk henvendelse, og borgerne kun kan komme i kontakt med afdelingen ved at udfylde en formular.
Regionen er lige nu nået til at behandle sager indsendt 28. juni. Sender man en sag ind i dag, skal man regne med en ventetid på 4-6 uger.
Og hvis man ser på antallet af sager, der er sendt videre til private behandlere på tværs af regionerne, står det klart, at Region Syddanmark er hårdest mærket af strejken på det område.
Mads Haugaard, der er afdelingschef for kvalitet og forskning i Region Syddanmark, fortæller, at der ikke er tale om, hvad der kaldes førligheds- eller livstruende behandlinger.
De sager, der lige nu står i kø, kan eksempelvis være operation af kunstig hofte, åreknuder eller øjenoperationer.
- Jeg kan ikke rigtig sige så meget om, hvad folk kan gøre, for vi er låst af strejken. For på den ene side, så må vi ikke behandle patienterne, og på den anden side må vi heller ikke løse den opgave, som er udtaget til strejke. Jeg må ikke sætte andre medarbejdere til at passe visitationen, for det er konfliktramt arbejde, siger han.
I Dansk Sygeplejeråd (DSR) er man ked af, at patienterne bliver ramt af strejken, men det er en nødvendighed, lyder det.
- Det er selvfølgelig noget, jeg tænker rigtig meget over, og det er også derfor, at jeg håber, at de folk, der er fanget i krydsilden, trods situationen har forståelse for, hvorfor vi står her. Det er en situation, vi er blevet bragt i. Det er ikke patienterne, vi ønsker at ramme. Det er vores arbejdsgivere, men vi kan ikke gøre det anderledes, siger John Christiansen, der er kredsformand for Syddanmark i DSR.
Behandlingsgaranti er ikke trumfkort
I forvejen er det højsæson for at videresende patienter til behandling i det private, fordi mange hospitaler lukker ned for operationer hen over sommeren.
Og når den ene medarbejder, der sidder i Region Syddanmarks visitationsafdeling snart skal holde sommerferie, kommer der slet ikke til at være nogen til at videresende patienter til behandling i det private.
Det er nemlig ikke tilladt at sætte andre til at udføre arbejde i strejkeramte afdelinger, og medarbejderen i afdelingen må heller ikke arbejde over for at løse flere af opgaverne.
Det forklarer Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS).
- Det er meningen, det skal gøre ondt på arbejdsgiverne og presse Danske Regioner, der skal opleve, at de ikke kan få løst de opgaver, som sygeplejerskerne normalt varetager, siger hun.
Grunden til, at patienterne i første omgang kan henvises til privathospital, er, at der er behandlingsgaranti i Danmark.
Men behandlingsgarantien kan ikke trumfe retten til strejke, siger Nana Wesley Hansen.
- Vi har en dansk arbejdsmarkedsmodel, hvor løn og størstedelen af arbejdsvilkår bliver forhandlet ved overenskomst, og der har de forhandlingsberettigede organisationer ret til at benytte sig af konfliktvåben i perioder, hvor man forhandler.
DSR: Vi er klar til at fortsætte konflikten
John Christiansen fortæller, at meningen med strejken er, at ramme arbejdsgiverne, hvor det gør ondt.
Og det er blandt andet i visitationsafdelingerne.
- I konflikten skal vi udtage ti procent af alle vores medlemmer både i det kommunale og det regionale område, og det er klart, at når vi går i kamp med vores arbejdsgiver, så vælger vi områder, hvor vi vurderer, at vi rammer vores modpart, arbejdsgiverne, hårdest muligt. Og derfor har vi valgt nogle af de knudepunkter, der er både på sygehuse, i kommuner og det regionale område, siger han.
Men han og resten af DSR-medlemmerne er mere end klar til at komme tilbage på arbejde, hvis Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) kommer dem i møde.
- Konflikten har varet i over tre uger nu, og vi er klar til at fortsætte. Vi håber, arbejdsgiverne snart kommer os i møde, men sker det ikke, så fortsætter vi.
Ifølge Nana Wesley Hansen er der tale om en svær balancegang for DSR, der har behov for at ramme arbejdsgiverne hårdest muligt, men samtidig gerne skal beholde borgernes sympati.
- Det er danske regioner, der er arbejdsgiver, men der sidder politikere bag, og de bliver altså mere pressede, hvis man har befolkningens opbakning. Så der er altid en balance i, at man ikke skal genere borgerne alt for meget, men samtidig skal man også presse arbejdsgiverne, siger hun.
John Christiansen fortæller, at man på tværs af hele DSR lige nu kigger på, hvad der skal ske fremadrettet, hvis de ikke hører noget fra arbejdsgiverne.
Kommer der et tidspunkt, hvor I vælger at genoptage arbejdet i det her knudepunkt i Region Syd?
- Nej, det tidspunkt kommer ikke. Alle steder gælder det, at vi har varslet konflikt, og vores modpart kan bede om, at vi stiller et beredskab i forhold til akutte og uopsættelige ting, og der har vi fået at vide, at der ikke er behov for et beredskab der, og derfor er alle mand gået hjem.