Der var svedige håndflader og konstante kig ned på mobiltelefonen, da den mangeårige sygeplejerske Gitte Solgård Larsen her til eftermiddag oplevede en ulidelig ventetid.
For ville sygeplejerskerne takke ja til en overenskomst for de kommende tre år, som de egentlig ikke var helt tilfredse med, eller ville de stemme nej og sende det hele ud i kæmpe usikkerhed?
Og så blev spændingen pludselig udløst lidt over klokken 15, da den mangeårige sygeplejerskes telefon ringede, og hendes kredsformand var i røret. Det blev et nej tak til en ny overenskomst, der skulle have trådt i kraft i næste uge.
47,3 procent vendte nemlig tommelfingeren nedad, mens 46,5 procent bakkede op om forhandlingsresultatet.
Og det resultat er Gitte Solgård Larsen overordentlig glad for.
- Jeg forstår godt sygeplejerskerne, som virkelig har kæmpet og knoklet og har taget ekstra vagt efter ekstra vagt, føler sig snydt eller røvrendt, siger Gitte Solgård Larsen og fortsætter:
- Det er 50 års ophobning af frustrationer over, at vi er for dårligt lønnede, og at poltikerne ikke vil lytte. Nok er nok, siger sygeplejerskeren, der arbejder på dialyseafdelingen på Odense Universitets Hospital.
Formand: Et klart signal
Selv om Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, selv havde været med til at forhandle den aftale på plads, som sygeplejerskerne i dag har stemt nej til, så forstår hun godt sine medlemmer.
- Resultatet er udtryk for den udbredte utilfredshed, som mange sygeplejersker har opbygget over lang tid – og ikke mindst igennem det seneste år.
- Sygeplejerskerne sender et signal om, at de ikke er tilfredse med OK21-resultatet, med årtiers lønefterslæb, med arbejdspresset og med manglende anerkendelse under coronasituationen. Signalet er både til arbejdsgiverne og til politikerne på Christiansborg, siger hun.
Det betyder, at man nu skal forsøge at få finde en ny løsning. Sygeplejerskerne kan varsle strejke, mens arbejdsgiverne på den anden side kan vælge at lockoute nogle af lønmodtagerne.
Parterne kan dog også vælge at fortsætte forhandlingerne uden nogle varsler om konflikt - eventuelt med bistand fra Forligsinstitutionen.
Det er dog endnu ikke afklaret, hvad der kommer til at ske.
- Første skridt er, at vi går i dialog med baglandet – ikke mindst de tillidsvalgte. Vi må også afvente resultatet af afstemningerne i de andre store, offentlige fagforbund, så både vi og arbejdsgiverne ved, om andre også siger nej. Det ved vi først midt i april, siger Grete Christensen, efter at hendes medlemmer har vendt tommelfingeren nedad.
50.000 underskrifter indsamlet på otte dage
Afstemningen kommer oven på en indædt debat om blandt andet sygeplejerskerne lønforhold.
I denne måned har et borgerforslag, der har til formål at gøre op med det såkaldte lønefterslæb, indsamlet mere end 50.000 underskrifter på blot otte dage. Det betyder nu, at forslaget skal op til debat i Folketinget.
Ligeledes har sygeplejerskernes fagforening ført en meget aktiv kampagne, der skal gøre op med løngabet.
I denne omgang var det en presset coronaøkonomi, der har været bestemmende for, hvor mange penge der har kunnet gives ud. Blandt på grund af den såkaldte reguleringsordning, der gør, at lønstigningerne på det offentlige arbejdsmarked ikke må overstige det private, forklarede parterne dengang.
Sygeplejerske er klar til strejke - om nødvendigt
Sygeplejerske Gitte Solgård Larsen forventer ikke, at hun får en bondegård oven i sin nuværende månedlige løncheck.
Hun håber på 2.000 til 3.000 kroner, så hun kan komme op i nærheden af at tjene, hvad hendes mand gør.
- Jeg har været uddannet i 30 år. Min mand blev uddanet som skolelærer for 29 år siden, og han tjener stort set 5.000 kroner mere end mig hver måned.
- Vi arbejder begge to 37 timer om ugen. Men det er mig, der går på arbejde til jul, påske og pinse, og det er mig, der skal arbejde ekstra i weekenderne, siger Gitte Solgård Larsen.
Nu har du været med til, at det blev et nej. Vil du kunne se befolkningen i øjnene, hvis det ender med en strejke i forsommeren?
- Det ville jeg godt kunne. Det er vi nødt til. Vi må stå last og brast. Det er medlemmerne, der har talt, og medlemmerne, der har taget denne her beslutning. Så må vi forklare, hvorfor vi reagerer, som vi gør, siger hun.