Får jeg løn, må jeg holde ferie, og vil det overhovedet være muligt at købe gær til bagværket?
Spørgsmålene er mange, når det kommer til den mulige lockout, som arbejdsgiverne i både staten, regionerne og kommunerne har varslet med start 10. april i år.
Hvis du har lyst til at blive klogere på emnet, kan du øverst i denne artikel få svar på nogle af de ting, du måske er i tvivl om.
Vores lockout-robot i skikkelse i af DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder har nemlig læst på lektien, og han sidder klar i den bløde lænestol for at dele ud af sin viden.
Tryk blot på på de skiftende spørgsmål under videoplayeren, og få svar fra lockout-robotten.
Svar på strejkevarsel
Tidligere på måneden varslede innovationsminister Sophie Løhde (V), der er chefforhandler for staten, lockouten.
Efterfølgende lød samme besked fra forhandlere hos regionerne og kommunerne.
Det var et svar på fagforeningernes varsel om strejke fra 4. april, som blev meldt ud, fordi forhandlingerne om nye overenskomster for landets offentligt ansatte var gået i hårdknude.
- Formålet med en lockout er at fremme en løsning ved forhandlingsbordet. Jeg havde gerne set, at vi havde holdt forhandlingerne ved forhandlingsbordet, lød det 7. marts fra Sophie Løhde på et pressemøde i Finansministeriet.
Hvis parterne ikke når til enighed om nye overenskomster, kan lockouten ramme op mod 440.000 offentligt ansatte.