Stress - et dyrt samfundsproblem

Stress er skyld i næsten 60 procent af tabte arbejdsdage i EU. Det koster samfundet enorme summer -men hvad kan man gøre ved det?

Føler du, at tiden nogen gange løber fra dig? At du kunne gøre alting meget bedre, hvis bare døgnet lige havde et par timer mere i sig? Stress er blevet dagligdag for mange.

Der mangler efterhånden ikke dokumentation for, at stress er blevet en af de helt store fokusområder for virksomhederne.

Ifølge World Health Organization har 28 % af EUs arbejdsstyrke symptomer på arbejdsbetinget stress. En undersøgelse viser, at stress er medvirkende til 50-60 % af EUs tabte arbejdsdage. Arbejdsmiljøinstituttet vurderer, at cirka en tredjedel af det samlede fravær i Danmark primært skyldes forhold i det psykiske arbejdsmiljø.

Det koster virksomhederne og dermed samfundet ubegribelige summer, når så mange mennesker har stress. Derfor er det også noget som både private og offentlige virksomheder har fokus på - med større eller mindre held.

Urealistiske forventninger og krav

Inden for mange brancher mangler der sammenhæng mellem de krav og forventninger der stilles - og så de ting, som medarbejderne rent faktisk kan nå at levere.

Kravene og forventningerne kommer ikke nødvendigvis fra ledelsen, men kan også være noget, der starter i os selv, hos vore omgivelser eller konkret i forhold til vore arbejdsopgaver. Senest har fagforeningen FTF lavet en stor undersøgelse om, hvad der er årsagen til stress. Men hvad kan man gøre, for at undgå at blive ramt af stress?

Hvad kan man gøre?

Både i det private og i det offentlige er er der sat spotlight på årsager og løsninger, der jo varierer, alt efter hvilken branche man arbejder i og, hvordan man sætter sit stress i perspektiv.

Pia Ryom er ledende psykolog på Arbejdsmedicinsk Institut på Aalborg Sygehus. Hun er netop hyret af Branchemiljørådet Social & Sundhed (BAR SoSu) til at lede et projekt, som skal udvikle stressforebyggende værktøj på 20 udvalgte arbejdspladser.

- Stress forebygges ikke ved, at man hyrer en konsulent, som så kommer og underholder en enkelt dag. Stress begynder hos én selv", Pia Ryom.

Det betyder også, siger hun til Stressmagasinet, at arbejdspladserne selv skal arbejde bevidst med at nedbringe stress.

Pia Ryom mener, vi tit har illusioner om perfektion og lykke med på arbejde.

- Vi har i det hele taget urealistiske tanker om vores liv; vi tror, det kan være Superliga hele tiden. Og den forestilling tager vi med ind i vores arbejdsliv, hvilket i sig selv kan være stressende.

Utallige kilder til stress

Stress handler altså om en ubalance mellem krav og forventninger i arbejdet, på skolen eller måske derhjemme. Men stress kan også opstå, når man føler, at man ikke har magt over sit eget liv. At det kan være svært at få overblik. Det kan for eksempel være i forbindelse med jobskifte, flytning, skilsmisse eller andre store ændringer i livet.

Forventninger, ambitioner og perfektionisme kan også give stress, fordi der kan opstå en følelse af at være utilstrækkelig. Mangel på netværk, at ens arbejde giver mening og manglende fokus på, hvordan arbejdslivets succeser og nederlag bliver målt, er også en typisk stressfaktor. Kilderne til stress er mangfoldige.

QuickVote: Stress

Nogle gode eksempler

Chefkonsulent i Dansk Handel og Service, (DHS) Kira Johnson siger, at efter DHS i vinter havde undersøgt stressniveauet i en række af medlemsvirksomhederne, var man overrasket over, at op mod en tredjedel af virksomhederne lavede trivselsundersøgelser. Og dermed interesserer sig levende for medarbejdernes trivsel.

Hvad kan man så gøre? En af frontløberne herhjemme, er computerfirmaet CSC, hvor man har uddannet 40 stressvejledere, der for eksempel kan være med til at lytte til deres kolleger eller være med til at anvise til psykologhjælp. Personalechef i CSC Charlotte Lundblad anbefaler ordningen og vil gerne gøre andre firmaer opmærksomme på, at pengene er givet godt ud.

Men de private virksomheder er ikke alene om at arbejde med problemet. Et godt eksempel fra det offentlige er Juelsminde Kommune, hvor ældreplejen i de seneste seks år har arbejdet med "kollegial supervision". Det betyder at plejepersonalet bruger hinandens erfaringer, gennem interviewformen, til at sætte ord på problemstillinger fra hverdagen. Et nyttigt redskab, der har været med til at styrke trivslen og nedsætte stressen.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53297a2b6187a21d78e65c22http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53297a2b6187a21d78e65c25

Rettelse tirsdag d. 7/6 2016: Det fremgik tidligere af artiklen, at godt 35.000 dagligt melder sig syge på grund af stress. DR’s Detektor har undersøgt påstanden, og den viser sig ikke at være retvisende. Læs mere om det her.